GIS i undervisningen er lærerigt og nemt

Er du gymnasielærer og ønsker du, at styrke din undervisning ved hjælp af Geografiske Informationssystemer (GIS)?

Med adgang til ArcGIS Online kan dine elever arbejde med kort på en enkel måde og samtidig får de uanede muligheder for at indsamle, klassificere, udforske, analysere og visualisere geografiske data.

Når eleverne dykker ned i at arbejde med kort, træner de geografisk forståelse og analytiske færdigheder. Desuden får de geografiske perspektiver på lokale og globale udfordringer på en fagligt stærk og inspirerende måde.

Eleverne lærer bl.a. at:
•    opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende data og kort.
•    identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge.
•    planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder feltobservationer og feltmålinger.
•    at analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser ud fra egne data, observationer og målinger.
•    formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner.

Under Eksempler vil du snart kunne finde øvelsesvejledninger, der er lige til at bruge i undervisningen. Med adgang til ArcGIS Online, vil der desuden på sigt komme yderligere øvelsesvejledninger, som enten er udviklet og afprøvet af Geoinfo eller af andre gymnasielærere. 

Hvorfor vælge ArcGIS?

Du kan med fordel anvende vores online kortlægningsplatform til at inddrage GIS i din undervisning. Med ArcGIS Online kan dine elever nemt tilgå data, kort og analyseværktøjer online på deres egne computere, tablets og smartphones uden at installere noget software. 

Der er mange muligheder for at arbejde med geografiske data på en vedkommende og lærerig måde. Eleverne kan indsamle data i felten til efterfølgende analyse i klasseværelset, studere landskabsformer med højdeprofiler eller vandløb ved beregning af vandskel. De kan undersøge, hvilke huse der er i risiko for oversvømmelse i jeres by, studere verdens vulkaner i 3D, kortlægge og få overblik over demografiske data og meget mere. Se flere eksempler her.

I Geoinfo er vi fascinerede af de mange muligheder og den store viden, der ligger i at arbejde med geografiske data. Vi vil gerne dele vores fascination med dig, dine elever og dine kollegaer. Derfor tilbyder vi en samlet adgang til kortlægningsplatformen for et mindre administrationsgebyr, hvor I som uddannelsesinstitution kan oprette op til 500 brugere.

Dette tilbud er både for almengymnasiale ungdomsuddannelser og grundskoler.

Eksempler på undervisning med ArcGIS Online

Søg på siden