Vil du være GIS Ambassadør?

Hvis du vil være GIS Ambassadør, så udfyld venligst nedenstående formular og skriv i Besked-feltet, at du gerne vil være GIS Ambassadør.

Felter markeret med skal udfyldes

 Navn:
Organisation:
Telefon:
 Email:
Besked:

GIS Ambassadør Program

Vi har i mange år været aktive med at tage ud til folkeskoler og gymnasier og givet elever og lærere en hjælpende hånd, når der skulle bruges GIS i undervisningen.

Vi har blandt andet været på Birkerød Gymnasium og lavet et projekt om indsamling og analyse af jordprøver.

Vi har også haft et projekt om foto-dokumentation og analyse af graffiti i Vangede sammen med Munkegårdsskolen.

Dette er typisk foregået på GIS Dag. Omdrejningspunktet for projekterne har været at involvere og engagere eleverne og at lære dem mere om geografi på en sjov og uformel måde – langt væk fra klasselokalet.

Ofte har det også været i tværfaglige forløb, hvor vi er blevet inddraget i en del af forløbet, fordi vi kunne være behjælpelige med viden om geografi og teknologi.

En god dag med Birkerød Gymnasium

Vil du også være GIS Ambasssadør?

Nu har vi samlet vores erfaringer i et standard undervisningsmateriale, der gør det nemt at gå ud til forskellige skoler og lære eleverne om GIS og geografi på en sjov og aktiverende måde.

Du kan være med til at udbrede kendskabet til problemløsning med GIS og geografi og samtidig komme med input til en sjov og aktiverende undervisning på din lokale skole ved at melde dig som GIS Ambassadør.

Vores erfaring er, at eleverne meget hurtigt tager teknologi og den aktive undervisning til sig og har en rigtig god og sjov dag. Vi får også altid meget positive tilbagemeldinger fra lærere og undervisere, der er glade for input og ideer til hvordan geografi kan bruges tværfagligt - samtidig med at de får undervisningsmateriale, teknologi og en hjælpende hånd stillet til rådighed.

Erfaringen er, at eleverne efterfølgende har et helt andet indtryk af deres umiddelbare omgivelser, når de har været rundt og fx indsamle forskellige former for data om deres nærmiljø.

Du kan anvende disse Story Maps, hvis du ønsker at give en skoleklasse en introduktion til hvad kort og GIS er. Klik på billederne for at åbne dem. 

En god dag med Munkegårdsskolen i Vangede

Hvad laver en GIS Ambassadør?

Som GIS ambassadør får du stillet undervisningsmateriale til rådighed og kan tage ud til den lokale skole - fx i dit barns klasse - og gennemføre et par timers undervisning. Som GIS ambassadør bruger du din viden om GIS og geografi og det færdige undervisningsmateriale i en god sags tjeneste - på en sjov og aktiverende måde lærer du den næste generation om betydningen af geografi og hvordan man kan bruge viden om geografi og teknologi til at blive klogere på sit lokalmiljø og løse lokale udfordringer.

Hvem kan blive GIS Ambassadør

Alle der kender til betydningen af geografi og som har et ønske om at give sin viden fra sig kan blive GIS Ambassadører.

Vi vil støtte op omkring dig og sørge for at du bliver klædt ordentligt på, samt får stillet materiale til rådighed, så du er klar.

Vil du vide mere?

Kontakt os, hvis du vil vide mere om GIS Ambassadør Programmet, enten kan du ringe på 3996 5900 eller skrive til kontakt@geoinfo.dk

Søg på siden