Geoinfo søger 3 nye Trainees til start i september 2018

Vidste du:

  • At mere end 90 % af alle data i verden har en geografisk dimension
  • At Roskilde Festivalen bruger Geografiske Informationssystemer (GIS) til planlægning af festivalpladsen og under afholdelsen
  • At GIS spiller en central rolle i organisationers digitale transformation
  • At GIS understøtter Internet of Things, analyser af Big Data, samt kunstig intelligens
  • At Miljøstyrelsens §3-natur-app er udviklet oven på deres GIS-platform
  • At Danmarks Forsvar bruger GIS til at styrke deres operationelle overblik under deres missioner
  • At GIS bruges aktivt af WHO i udryddelsen af Polio og Ebola

Hvad tilbyder vi?

  • Et arbejde hvor du kommer til at arbejde med verdens førende GIS software, og være med til at levere løsninger som gør en reel forskel i dagligdagen for tusindvis af mennesker
  • Et arbejde hvor du til stadighed kommer til at gennemgå og overvinde en stejl læringskurve, og hvor "The sky is the limit" i forhold til innovative forslag og idéer
  • Et forløb hvor du sammenlagt kommer til at deltage i kursusaktiviteter i omtrent 3 måneder, heraf 2 ophold hos vores leverandør Esri i Californien
  • Et unikt internationalt netværk og sammenhold, og hvor du vil møde nogle af verdens skarpeste kapaciteter inden for GIS, mapping og visualisering
  • At du kommer til at stå forrest på scenen til vores egen danske brugerkonference og vise dit talent ift. præsentation og kommunikation.

Hvem er vi?

Indenfor GIS er vi Danmarks førende IT-virksomhed. Vi arbejder med kunder indenfor et bredt udsnit af det danske samfund. Vi er 100% dedikeret til at arbejde med Esri software og er den danske distributør af dette.

Hvad bliver du en del af?

Vi arbejder i et stort dynamisk team, med stor tværfaglighed og hvor vi sætter en dyd i at levere løsninger af høj kvalitet og med værdi for slutkunden. Det er et særkende for vores medarbejdere at de brænder for GIS og de analytiske og forretningsmæssige muligheder som et GIS giver. Vi sætter en ære i at hjælpe vores kunder og vi tager dem gerne i hånden og løser opgaven sammen med dem. Du skal derfor kunne se dig selv indgå i en struktur, hvor samspillet med kunderne vægtes højt.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er nyuddannet, med en lang eller en mellemlang uddannelse. Det kan også være, du har en baggrund der overrasker os fuldkommen. Du skal have et stort drive, en høj grad af nysgerrighed, en lyst til at sætte dig ind i en verden af geografisk teknologi og en professionel præsentabel fremtoning. Vi ser gerne du er ambitiøs, men også har humor og et glimt i øjet. Endelig skal du have lyst til at arbejde med IT og du skal være indstillet på at arbejde tæt sammen med kunder og partnere. Under dit trainee-forløb vil vi sammen afklare om du fremadrettet aspirerer til en karriere som konsulent, udvikler eller sælger.

Hvad tror vi om dig?

Vi forventer til gengæld at du er en motiveret, dynamisk og målrettet medarbejder, der:

  • Følger opgaven til dørs og sætter en professionel ære i at få arbejdet færdigt til tiden og med høj kvalitet
  • Er innovativ, fleksibel og hurtig til at lære IT
  • Godt kan lide at arbejde i et team, men også kan løse udfordringer selvstændigt
  • Er velformuleret både på skrift og i tale
  • Vil bidrage aktivt til et sjovt, stimulerende og dynamisk arbejdsmiljø
  • Du taler dansk og engelsk flydende

Hvad gør du hvis denne annonce har vakt din interesse?

Hvis du er interesseret i yderligere information om GIS eller Geoinfo, er du velkommen til at kontakte Teknologichef Kristoffer Waage Beck, Email: kristofferb@geoinfo.dk eller besøge vores leverandørs hjemmeside www.arcgis.com.

Skal vi modtage din ansøgning?

Du bedes sende din ansøgning til job@geoinfo.dk. Skriv både dit navn og ordet "Trainee" i emnefeltet.
F.eks. "Ansøgning som Trainee: Jens Jensen".

Din ansøgning skal være os i hænde senest 31. maj 2018 kl. 12.00.

Søg på siden