Virksomhed med internationalt netværk

Geoinfo blev grundlagt i 1993 under navnet Informi GIS og har siden begyndelsen været distributør for amerikanske Esri. Siden er vi blevet forretningspartner med adskillige andre danske og internationale virksomheder.

Vi hjælper organisationer med at overskue deres data og deres forretning, indsamle, skabe og dele deres viden.

I 2014 blev Informi GIS A/S (i dag: Geoinfo A/S) solgt til Geogroup, der ejer den norske distributør af Esri produkter, Geodata A/S.

Geoinfo og Geodata har altid haft et tæt samarbejde - kultur, forretningsmodel og ejerskab er baseret på samme fundament. Geodata har været Esri-distributør i Norge siden 1988 og Geogroup viderefører Geoinfo  med enkelte justeringer.

I februar 2017 skiftede virksomheden navn fra Informi GIS A/S til Geoinfo A/S.

Du kan læse mere om Geogroups køb af Geonfo her.

Eksklusiv adgang til viden fra markedsledende virksomheder

Der er over 70 internationale distributører i det, der populært kaldes ”Esri familien” og med et godt og tæt samarbejde landene imellem, høster vi distributører mange fordele af det internationale netværk.

Esri investerer hvert år 20 % af sine årlige indtægter i research og udvikling for at sikre, at de forsat er førende i branchen. Som distributør har Geoinfo derfor eksklusiv adgang til de nyeste udviklingstendenser og strategier inden for geografiske informations systemer og IT.

Socialt fællesskab og høj faglighed

På en hvilken som helst dag bruger mere end en million mennesker over hele kloden ArcGIS for at forbedre den måde, deres organisation laver forretning på. Titusindvis af disse brugere samles hvert år på Esri’s internationale brugerkonference i San Diego. Her udveksles erfaringer, diskuteres IT og strategi og brugere kan se nogle af de nye tiltag på GIS-området. Geoinfo deltager også hvert år på konferencen, ofte med indlæg og præsentationer.

Geoinfo er dog ikke kun aktiv i det internationale GIS-miljø. Vi er ligeledes repræsenteret i en række nationale og internationale fora om bl.a. GIS, standardisering og spatial datainfrastruktur. Det er i internationalt regi, at standarderne sættes og udvikles. Det er her de faglige diskussioner er. Vores deltagelse betyder, at vi ofte er på forkant med den danske udvikling og det er med til at kvalificere vores rådgivning af kunderne.

Åbne standarder sikrer bedre samarbejde

Esri er blandt de virksomheder som har implementeret flest OGC standarder. OGC (Open Geospatial Consortium) er en international organisation, der arbejder for åbne standarder på internationalt niveau.

Søg på siden