555-555-5555

Om at arbejde hos Geoinfo

Blandt Danmarks bedste arbejdspladser

Geoinfo er et konsulenthus og dansk distributør af software fra Esri, som er verdens førende udvikler af GIS-software.  Vi leverer markedets bedste løsninger til geografisk analyse, visualisering og optimering. 


Vi er certificeret som Great Place to Work og  arbejder i et stort dynamisk team, med stor tværfaglighed. Vi sætter en dyd i at levere løsninger af høj kvalitet og med værdi for slutkunden. Vores medarbejdere brænder for GIS og de forretningsmæssige muligheder, som et GIS giver til kunderne. 

Læs mere

Det siger vores kolleger

Sådan er Geoinfo

Når du starter hos Geoinfo, er det en god oplevelse. Du bliver budt velkommen af kollegaer med et stærkt sammenhold i en sund kultur og alle er klar til at hjælpe dig godt i gang.

Førende på markedet

Esri leverer markedets førende lokationsanalyse-platform, ArcGIS. Som Esri-distributør, har Geoinfo

mange spændende opgaver og kunder, som vi betjener med den nyeste GIS-teknologi.

Kompetenceudvikling

Som vidensorganisation er vores medarbejdere vores vigtigste ressource. Vores kollegaer klædes godt på til deres opgaver og vi sikrer at kompetencerne løbende udvikles.

Åbenhed og involvering

Hos Geoinfo ønsker ledelsen åbenhed og medarbejderinvolverering. Derfor er der en tæt dialog mellem leder og medarbejder og vi praktiserer frihed under ansvar for den enkelte medarbejder.

Flere lokationer

Vi har lokationer i Glostrup, Alborg og  Kolding. Som medarbejder har du mulighed for at arbejde hvor det bedst passer dig. Vi giver også mulighed for at arbejde hjemmefra og stiller kontorfaciliter til rådighed.

Work-life-balance og fleksibilitet

Medarbejderundersøgelser viser, at 100 % af medarbejderne mener, at vi har en god work-life-balance. Vi har flexordning og gode muligheder for fleksible arbejdstider og arbejdssteder.

Det faglige aspekt

Esri leverer markedets førende lokationsanalyse-platform, ArcGIS. Som Esri-distributør, har vi eksklusiv adgang til de nyeste teknologier og udviklingstendenser, og vores ansatte er nogle af landets dygtigste indenfor deres felt.


Hos Geoinfo har vi mange spændende opgaver og kunder, som vi betjener med den nyeste teknologi. Som ansat i Geoinfo, har du stor indflydelse på din egen udvikling og dine arbejdsopgaver. På baggrund af din uddannelse, dine interesser og Geoinfo's behov har du mulighed for at videreuddanne dig til specialist inden for et eller flere af vores forretningsområder.

Det sociale aspekt

Hos Geoinfo prioriterer vi medarbejdernes kollegiale fællesskab højt – såvel det faglige som det sociale. Både de medarbejdere, der arbejder på vores kontorer og de, der arbejder på projekter hos vores kunder, har stor gavn og glæde af det interne netværk.


I løbet af året har vi en række faste aktiviteter og arrangementer, hvor vi mødes på tværs af virksomheden.

Personaleklub

I personaleklubben mødes medarbejderne på tværs af projekter og arbejdsområder til forskellige aktiviteter.


Geoinfo og medarbejderne betaler løbende ind til personaleklubben, og i løbet af årene har der været arrangeret alt fra ølbrygning, comedy, og teaterture til cykelløb, DHL, klatring og paragliding.

Alle har en buddy

Vi lægger vægt på trivsel i Geoinfo. Det kan være en stor mundfuld at starte i et nyt job. Derfor får alle nye medarbejdere hos os tilknyttet en kollega, der fungerer som buddy i den første tid. 


Buddy'en er opmærksom på, om man trives i virksomheden og kan eksempelvis hjælpe med hvor ting findes, hvordan vi plejer at holde julefrokost, eller andet som man undrer dig over. 

Graduate-forløb

Hvert år ansætter vi et hold nyuddannede i et graduateforløb, som er et lønnet læringsforløb hos Geoinfo.

Som graduate kommer man til at arbejde med verdens førende GIS-software og er med til at levere løsninger, som gør en reel forskel i dagligdagen for tusindvis af mennesker. Man får indgående mulighed for at arbejde med de sidste nye teknologier indenfor verdens stærkeste GIS-software, ArcGIS .  


At blive graduate hos Geoinfo er en unik mulighed for at møde og lære fra nogle af verdens skarpeste kapaciteter inden for GIS, mapping og visualisering.

Læs mere

Ledige stillinger

Opslået Stilling Mere information
April 2024 Office supporter Læs mere

Er du interesseret i at arbejde hos Geoinfo?

I forbindelse med ansættelse af nye kollegaer, arbejder vi tæt sammen med rekrutteringsvirksomheden People Company. De hjælper os og interesserede kandidater igennem en god og tryg ansættelsesproces.

 

Hvis du er interesset i at blive en del af Geoinfo, kan du registrere dig hos People Company via nedenstående links. På den måde vil du være en del af den pulje, som vi starter med at kigge i, når vi har ledige stillinger. Det er også her, du kan sende din uopfordrede ansøgning, så vil vi kigge på den.

 

Du kan naturligvis altid afmelde dig igen.

 

Har du spørgmål kan du altid kontakte os her, eller på telefon 39 96 59 00.

Følg med i nye stillingsopslag på vores LinkedIN-profil.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspiration om digital transformation, geografiske analyser, spændende cases, samt  information om webinarer, konferencer og GIS-kurser.

Contact Us

Share by: