ArcGIS indberetningsmodul til Danmarks første havplan
I 2021 skal Danmark have sin første havplan – en såkaldt Maritim Fysisk Plan. Det er et enormt projekt, som i første omgang kræver en grundig og meget bred vidensindsamling hos de mange og meget forskellige interessenter. For at sikre at interessenternes indmeldinger kom i det rigtige dataformat og med de rigtige informationer, valgte Sekretariatet for havplanen at få opsat et digitalt indberetningsmodul i Esri’s Web Appbuilder. På den måde blev interessenterne ved hjælp af en formular, ført igennem en række spørgsmål og kunne indtegne deres aktiviteter på havet direkte i et kort.
Af Mette B. D. Thygesen, artikel fra GIS i Aktion, forår 2018
Sara Skar arbejder i Søfartsstyrelsen, og er dataansvarlig i det sekretariat, som skal sikre udformning af Danmarks første havplan. Hun fortæller, at sekretariatet lige nu er ved at indsamle viden, som skal danne grundlag for arbejdet med havplanen: ”Det er vigtigt for os, at få vidensgrundlaget på plads, før vi går i gang med udformningen af havplanen. Vi har brug for at vide, hvilke arealer af havet, som bliver brugt i dag, og der er rigtig mange interessenter, som skal høres. Der har været 15 myndigheder inde over med forskellig viden, blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings og Klimaministeriet, og derudover har vi også skulle kunne modtage viden fra andre aktører, som fx forskellige NGO’er, danske havne, det danske friluftsliv, turbåde, lystsejlere, kajakklubber og mange flere.”
Det blev hurtigt klart, at interessenterne har meget forskellige forudsætninger for at indsende beskrivelse af deres aktiviteter på havet. Nogle ville kunne indsende en færdig data-fil, som var lige til at integrere i det videre arbejde, og nogle ville kunne håndtegne et areal på et kort, som de kunne tage et billede af og sende ind. For at gøre data nemmest mulige at arbejde videre med på sigt, besluttede sekretariatet at lave et digitalt indberetningsmodul. Ved at lave et webbaseret indberetningsmodul, kunne man sikre at data kom i det rigtige format, og at alle fik svaret på de samme spørgsmål.
Indberetningsmodulet
Selve indberetningsmodulet blev opsat ved hjælp af Esri’s applikation: Web AppBuilder. Sara fortæller om processen: ”Vi satte arbejdet i gang lige inden jul. Vi formulerede vores behov, datamodellen og hvilken struktur, vi ønskede data i. For eksempel var det vigtigt for os at vide om en indberettet aktivitet foregår i havoverfladen, på havbunden eller i vandsøjlen, og så skulle det være muligt for interessenterne at tegne direkte i et kort, og eventuelt uploade en data-fil, hvis de havde sådan en.”
Indberetningsmodulet blev udformet, så man blev ’taget i hånden’, når man loggede på systemet. På den måde spørgsmålene skulle besvares med roll down-menuer, og kortet man skulle tegne i, fungerede ret intuitivt, hvis man havde prøvet at tegne i et program som Microsoft’s Paint.
”I Søfartsstyrelsen har vi ikke selv folk, som kan opsætte sådan et modul, uden at skulle bruge lang tid på at sætte sig ind i det. Derfor bad vi Geoinfo om hjælp til opsætningen ud fra de kriterier, som vi havde defineret. Det fungerede rigtig godt og det gik hurtigt. Allerede i januar kunne vi afholde en workshop, og derefter bede interessenterne melde deres aktiviteter ind.” fortæller Sara.
Baggrund for havplanen
I Danmark er det nyt at lave en overordnet plan for vores hav og farvande. Vi har siden 1992 haft Planloven, som sikrer, at vi hele tiden diskuterer og planlægger, hvordan arealerne på land skal udvikle sig. For vores landarealer findes der i dag et væld af planer: Lokalplaner og byplaner, planer for spildevand og kyststrækninger og så videre. Men nu skal Danmark også have en 10-årig plan for vores maritime fysiske ressourcer. Havplanen blev i første omgang foranlediget af et EU-direktiv i 2014 og siden vedtaget af Folketinget i 2016.
Man kan læse på Søfartsstyrelsens hjemmeside at formålet med havplanen er: ”At fremme bæredygtig økonomisk vækst gennem koordineret udvikling og udnyttelse af havarealer.” Desuden skal havplanlægningen ”fremme sameksistensen mellem fiskeri, råstofudvinding, natur, skibsfart, havmøller, friluftsliv, turisme, natur, miljø med mere”. Alt i alt er der altså store forventninger til havplanen og samtidig krav om at alle sektorer bliver hørt og tænkt med i planen.
Arbejdet med Danmarks første havplan blev så småt sat i gang i 2016 og skal være færdig i foråret 2021. Projektet berører en række statslige myndigheder og Søfartsstyrelsen sekretariatsbetjener samarbejdet. Sara Skar uddyber: ”Det er et meget spændende projekt, og der er behov for rigtig mange fagligheder og viden i arbejdet. Samtidig er der mange holdninger og mange hensyn, som skal tages, så i sekretariatet er der nok at se til.”
4D - Mange dimensioner i en havplan
Selvom man er godt i gang med at indsamle viden, er det ikke helt færdig defineret, hvordan den endelige havplan kommer til at se ud. Havplanen skal være digitaliseringsparat, og da den skal hænge sammen med en bekendtgørelse, skal den formentlig ende i en form for todimensionel tegning og tekst. Men det bliver en udfordring at få omsat de mange dimensioner til to, Sara forklarer:
”Når vi snakker aktiviteter på havet er der mange dimensioner, som skal med. Dels har vi den lodrette søjle, som begynder nede i undergrunden. Ovenpå kommer havbunden, så vandsøjlen, derefter havoverfladen og til sidst luftrummet over havet. For eksempel kan man ikke lave en havvindmøllepark under indflyvningen til en lufthavn.” Samtidig er der tidsdimensionen:
Nogle aktiviteter foregår kun i perioder af året, som for eksempel fiskeri og jagt, som er indstillet, når dyrene yngler og forsvaret har nogle øvelsesterræner, hvor de skyder fra kysten og ud over havet nogle gange om året. Sidst men ikke mindst er der også nogle fremtidstendenser, som der skal tages højde for i havplanen, såsom flydende vindmølleparker og større og større skibe.
Maritim fysisk planlægning
EU vedtog den 23. juli 2014 direktivet om rammerne for Maritim Fysisk Planlægning (MSP)
Folketinget vedtog den 19. maj 2016 loven om maritim fysisk planlægning.
Formålet med direktivet er gennem planlægning at fremme bærdygtig økonomisk vækst og bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer
MSP-direktivet berører en række forskellige statslige myndigheder og Søfartsstyrelsen huser sekretariatet for udviklingen af havplanen i Danmark.
Hvad så nu?
Når indmeldings- og researchfasen er slut, kommer sekretariatet og de øvrige deltagende myndigheder i havplanarbejdet til at stå med en masse data og viden, som de skal kigge på og arbejde videre med. ”Derudfra skal vi så finde ud af, hvordan Danmarks første havplan skal se ud.
Men der er endnu et par år, før havplanen er klar til ikrafttræden. Lige nu er næste step at få overblik over den indsamlede viden og skabe noget systematik i de mange data. Der er et stort og spændende arbejde forude for Sara Skar og resten af sekretariatet. Og for alle andre bliver det spændende at følge med i, hvordan det endelige forslag til Danmarks første havplan kommer til at se ud og om det lykkes at favne de mange interesser og ønsker for brug af havet.
Sara Skar
Ansat i Søfartsstyrelsen siden oktober 2017
Uddannet Geofysiker fra Århus Universitet
Tidligere arbejdet hos GEUS og Miljøministeriet
Baggrund inden for havstrømme og transport af sedimenter på havbunden.
Mere information?
Ring på +45 39 96 59 00, eller skriv et par linjer.
Vi kontakter dig hurtigst muligt.
