555-555-5555

Informationer skal være tilgængelige,

når man skal bruge dem

Hos Beredskab Øst er GIS-værktøjer ikke blot et ekstra hjælpemiddel, men en del af den grundlæggende værktøjskasse både administrativt og operativt. En digital værktøjskasse, som hele tiden udvikler sig, og som bidrager til færre fejl, bedre overblik og at viden er tilgængelig i situationer, hvor de rigtige informationer kan være afgørende for livsvigtige beslutninger.

Af Mette B. D. Thygesen, GIS i Aktion forår 2019

På en solrig mandag morgen i marts, er der ro på brandstationen i Lyngby. Det kommende døgns vagthold er netop mødt ind og sidder og morgensludrer over et stykke brød og en kop filterkaffe. Nikolaj Lund Marquart, beredskabsinspektør hos Beredskab Øst, viser vej til kaffekanden. Rasmus Holm Jensen, der er afdelingsleder for GIS-afdelingen i Gentofte Kommune er også med. Rasmus og Nikolaj arbejder sammen om at udvikle GIS-løsninger, som de om lidt vil fortælle om. På vejen tilbage til mødelokalet i det gamle stuehus, fortæller Nikolaj om hverdagen på brandstationen og peger på kvistvinduerne i den ene længe, hvor soverummene til de vagthavende er placeret. I længen overfor står de skinnende blanke brandbiler i garagen og er klar til at rykke ud, når alarmen lyder.

Med udsigt til den brostensbelagte gårdsplads, fortæller Rasmus og Nikolaj at de har arbejdet sammen siden 2016, hvor Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæks beredskaber blev lagt sammen til det, der i dag hedder Beredskab Øst. Ved sammenlægningen blev Gentofte administrationsskommune for Beredskab Øst og stillede derved blandt andet GIS-kompetencer og ArcGIS-baseret GIS-Infrastruktur til rådighed. Nikolaj fortæller: ”Da vi blev lagt sammen, var vi optaget af, at få al vores data samlet og af at få et velfungerende GIS-system. Siden har det udviklet sig, og i dag bruger vi GIS hver eneste dag – både administrativt og operativt.”

At ruteoptimere kørsler var første opgave

Efter sammenlægningen, var det første de gjorde, at optimere kørsler, især på tværs af de kommunegrænser, som før i tiden overordnet adskilte de fem beredskabers ansvarsområder.

Arbejdet med at ruteoptimere resulterede i en reduktion på omkring 30 sekunder på kørsler i grænseområdet, hvilket ikke lyder af meget, men som Nikolaj pointerer, er det en stor procentdel, da der i dag kun er 5-6 minutter fra alarmen lyder til de er fremme på skadesstedet.

Beredskab Øst anvender GIS i både det operative virke og i myndighedsarbejdet.

Siden da, har de arbejdet målrettet med at digitalisere kort over brandtekniske installationer og med at lave brugervenlige apps til specifikke arbejdsopgaver. Den målrettede GIS-indsats har blandt andet betydet, at indsatslederen har en stor mængde informationer tilgængelige i det samme kort, når han for eksempel står ved en brand og skal danne sig et overblik over situationen. I dag har Beredskab Øst en række kortlag, med forskellige informationer, som man kan klikke til og fra - blandt andet om brandhaner.

Digitalisering af brandhanernes placering

Nikolaj fortæller: ”Før i tiden var brandhanerne indtegnet på papir. I brandbilerne var der ringbind, hvor man kunne slå op efter krak-referencer og se, hvor den nærmeste brandhane befandt sig i forhold til skadesstedet. Da beredskaberne blev lagt sammen, viste det sig, at vi havde forskellige måder at registrere brandhaner på og det ville vi gerne ensrette i et digitalt kort.

I dag trækker vi på data om tappestedernes placering fra tre forsyningsselskaber og samler hele datasættet i en Geodatabase og udstiller data via ArcGIS portal til brug i blandt andet Esri’s Collector app, hvor vi selv kan tilknytte informationer til brandhanernes placering.”

Rasmus har fundet Collector app’en frem på sin IPad og viser, et kort med masser af brandhaneikoner. Rasmus supplerer: ”Brandhanekortet bliver brugt som information i forbindelse med udrykninger. Men i hverdagen udgør kortet en vigtig funktion i forbindelse med det årlige servicetilsyn af alle brandhanerne. På dette kort er der et filter på, så de brandhaner, som er serviceret i år er grønne, og dem, som er serviceret sidste år, er røde.”

Nikolaj forklarer: ”Før, når vi lavede vedligehold på brandhaner, aftalte vi, hvor man kørte hen, og så tog man en vej ad gangen. I dag bruger vi collector app’en, hvilket både giver færre fejl og større fleksibilitet. For eksempel, når man har lavet en genetablering af en brandhane, som har været i brug, så kan man notere i app’en, at den er serviceret. Eller når en brandmester alligevel er ude og lave brandeftersyn på et plejehjem, så kan brandmændene tjekke brandhanerne i nærheden. Før i tiden havde det været spildtid, fordi vi ikke kunne koordinere det. Men i dag kan vi nå flere brandhaner i løbet af et år, alene, fordi vi kan udnytte tiden, hvor vi alligevel er i felten og registrerer det med det samme.” Derudover tilføjer Nikolaj, at de også dokumenterer, hvor brandhanen står, ved at tage et billede, som lagres i kortet.

Blod på tanden til kortlægning af andre brandinstallationer

”Information skal være tilgængelig, der, hvor man skal bruge den. Og noget af det rigtig fine ved de her projekter er, at data; altså informationer, billeder, positioner osv. er skabt af dem som ved, hvad det handler om – nemlig brandmændene selv.” siger Rasmus.

Nikolaj nikker og fortæller, at erfaringerne fra arbejdet med brandhanekortet har inspireret til en liste over flere digitaliseringsprojekter, som de så småt er gået i gang med fra en ende af: ”Blandt andet er vi begyndt at tage billeder af, hvor nøglebokse er placeret på bygninger i vores område. Vi markerer i kortet, hvor nøgleboksen sidder og tager et billede tæt på og et langt fra. Selvom der er regler for, hvordan nøglebokse skal være placeret på en bygning, kan de somme tider være svære at finde. Ved at have adgang til disse billeder, kan vi allerede i bilen på vej til alarmstedet, få en visuel viden om, hvor vi skal finde nøgleboksen. Og når vi nu er i gang, noterer vi også, hvilken generation nøgleboksen er, så man er forberedt på, hvad man møder derude.”

Nikolaj peger på et whiteboard på den ene væg, hvor der står en liste af blå ord: ”Vi har lavet en liste over de næste ting, som vi gerne vil digitalisere, og som du kan se, står der blandt andet brandredningsarealer, stigrør og informationer om brandtekniske installationer som for eksempel automatiske brandalarmeringsanlæg. Det ville være virkelig relevant, hvis det blev muligt at angive, hvor en given rist i vejen fører vandet hen. Der er stor forskel på, om olie fra en væltet tankvogn, løber i en rist som fører til et rensningsanlæg eller om det bliver ført til Mølleåen.”

Nikolaj klikker lidt rundt på iPad’en og finder et kort med fyrværkeritilladelser. ”I det her kort kan en af vores sagsbehandlere oprette et punkt, når der er givet en fyrværkeritilladelse. I punktet gemmer vi både ansøgningen og tilladelsen og ligeså snart den er oprettet er den tilgængelig for alle i Beredskab Øst og forsvinder fra kortet, når tilladelsen ikke er gældende længere. Det betyder at informationen både er tilgængelig ved et brandtilsyn i ro og mag, og når indsatslederen står ved en brand og skal vide, at der er et fyrværkerilager i nærheden af branden.”

Henter relevante data fra andre kilder

Der bliver altså gjort en stor indsats for at skabe, opdatere og udvikle egne data hos Beredskab Øst. Men der er også nogle allerede eksisterende datakilder med relevante informationer. Rasmus og Nikolaj overvejer, hvad der vil være interessant at vise, og finder så endnu et kort frem. På kortet kan man se matrikelgrænser eller jordstykker, som det kaldes i dag. Nikolaj forklarer: ”Grænser mellem jordstykker giver os et praj om, om er der er en skjult brandkam mellem to bygninger. Da man ikke kan regne med, at der er sat skilt op om eventuel brandsikring, er det nyttig viden.” Nikolaj fortsætter: ”Vi henter også en del data fra forsyningsselskaberne, for eksempel om hvor der er gas-ledninger og hvor, der kan lukkes for gassen. Derudover trækker vi datasæt om redningsnumre. Redningsnumre er eksempelvis skiltet langs kysterne i Danmark og er valide adressepunkter, som man kan oplyse til alarmcentralen.”

De smågriner lidt ved spørgsmålet om, hvor langt de er i deres GIS og digitaliseringsarbejde: ”Vi er kun lige begyndt. I første omgang fokuserer vi på at få digitaliseret det, som er forventeligt, at vi som brandmyndighed har overblik over, såsom brandhaner, nøglebokse, brandmandselevatorer, brandstiger, gaskort, skumdepoter, overrislingsanlæg osv.” siger Nikolaj og fortsætter: ”Ja, der er stadig mange vigtige projekter og det fungerer godt, at vi strukturerer de mange data ved hjælp af GIS, og at det derved er de geografiske positioner, som er udgangspunktet.”

Nikolaj kan det meste selv

De fleste løsninger er Web Apps, altså webbaserede applikationer, som er udviklet til bestemte arbejdsopgaver. Rasmus funderer: ”Vi kan se, at det er den vej udviklingen går: Vi laver enkle kortløsninger, som fungerer til ét formål, og som man kan bruge uden at vide noget om softwaren bag løsningen.” Nikolaj supplerer: ”En web app, per arbejdsopgave giver overraskende mange apps. Men det gør det enkelt for brugeren, at når man ordner brandhaner, så er det kun brandhaner man ser i kortet.” Derudover bruges Esri’s apps i stor stil.

Nikolaj har ikke nogen uddannelse i at arbejde md Geografiske Informations Systemer, men han har en teknisk tilgang i form af sin ingeniøruddannelse og kan selv lave det meste. Dog er der nogle enkelte ting, som det kun er Rasmus og Gentofte Kommunes GIS-afdeling, der må. Blandt andet den endelige publicering af den færdige service. Men Nikolaj laver alt forarbejdet, forbereder fildatabasen og arbejder videre med opdeling og dataarkitektur, når Rasmus har publiceret servicen.

Live-overblik og lynhurtige beregninger

”Hov, nu kan vi se, at der er en bil, der kører ud af garagen.” udbryder Rasmus, imens han kigger på kortet i App’en og derefter ud ad vinduet for at se, om brandbilen også i virkeligheden holder ude på brostenene Det gør den.

Nikolaj fortæller: ”Liveoverblikket er blevet meget værdifuldt for os, især, når vi er på et skadessted. Som indsatsleder er det vigtigt at have overblik, og i kortet kan jeg se, hvor alle køretøjer befinder sig. Hvis der eksempelvis er rigtig mange biler tilkaldt, og der står biler klar i opmarchområdet uden for mit synsfelt, så kan jeg se, hvilke ressourcer, vi har til rådighed.”

Rasmus og Nikolaj fortæller om et forsøg, som man i øjeblikket kører sammen med Region Hovedstaden om hjertestop, hvor de kan sende en brandbil, hvis den er tættere på, end en ambulance. ”Det fungerer ved at regionen sender en kørselsforespørgsel, og i løbet af få sekunder beregner en computer, ud fra alle disponible vognes placering, hvem der kan nå at komme først, hvorefter forespørgslen bliver sendt til en bipper og når man har sagt ok, så kører vi. Det er alarmcentralen ved Hovedstadens Beredskab’s GIS-system, som laver den beregning baseret på de data og positioner, som vi har på vores radioer. Og det er imponerende, hvor mange beregninger, der laves på utrolig kort tid” siger Nikolaj.

Standardløsninger og brugerinvolvering er vejen til succes

Der er ingen tvivl om, at GIS er kommet for at blive hos Beredskab Øst. Rasmus og Nikolaj er glade for at de mange løsninger, gør en forskel i hverdagen. De mener, at et afgørende parameter for succesen er, at de holder sig til standardløsninger:

”Vi holder os meget konsekvent til standardløsninger, som findes på ArcGIS-platformen i forvejen. Der er ingen grund til at vi koder specialløsninger. Det er bedre at udnytte det, som findes i forvejen. Det er helt klart en af de væsentligste årsager til at vi er så langt, som vi er i dag.” Konkluderer Nikolaj og Rasmus er enig: ”Der er stort set ikke skrevet én eneste linje kode, hvilket har gjort det enkelt. Derudover er der et kæmpe drive fra Nikolaj og slutbrugerne, som gør at løsningerne bliver brugt og rettet til, så de fungerer i praksis.”

Tilgængelig viden i felten er fremtiden

Nikolaj er ikke i tvivl om, at de vil blive ved med at gøre mere information tilgængelig i felten.

”Når jeg som sagsbehandler giver lov til at nogle kan have en stor mængde brændbart stof stående på en eller anden virksomhed, så havde jeg i gamle dage fortalt det til mine kollegaer og måske havde vi lavet en brandplan for det, som man kunne finde frem. I dag findes denne viden i kortet på iPad’en. Jo mere viden, man kan forberede sig på, på vej til et skadessted, des bedre rustede er de til at tage de rigtige beslutninger i situationen.”

Rasmus tilføjer: ”På et tidspunkt, bliver det nok en kunst at sortere i mængden af viden, så det vigtige ikke drukner i informationer. Og det gør vi allerede nu, da alle kortlag ikke er slået til fra begyndelsen, men kan slås til, når man har behov for dem.”

Afsluttende konstaterer Rasmus: ”Da vi begyndte med de første GIS-projekter efter sammenlægningen af beredskaberne, havde vi store ambitioner. Mange af dem er indfriet i dag og har givet anledning til nye ideer.” Efter et øjebliks pause, tilføjer Nikolaj: ”Ja, det ville give et spektakel, hvis vi tog de digitale løsninger tilbage nu. Hvis vi koordinerede brandhane-servicering, som vi gjorde før i tiden, eller ikke længere havde vores live-overblik. Det er blevet en fast del af vores værktøjskasse.”