555-555-5555
Prisvindende klimaprojekt
udnytter GIS-værktøjer til formidling og demokratisering
Ved klimatilpasning af private fællesveje kan grundejerforeninger søge medfinansiering hos forsyningsselskaberne, hvorefter de vil varetage en stor del af arbejdet. Projektet kan dog ikke udføres før det er godkendt på en generalforsamling og det er derfor fornuftigt at gøre borgerne til samskabere af de lokale klimatilpasningsløsninger.
Den demokratiske tilgang sikre både større medejerskab og at borgernes lokale viden kommer i spil, så de bedste løsninger findes. Derfor ville man hos Hovedstadens Forsyning (HOFOR) gerne teste, om en ny GIS baseret samskabelsesplatform, kunne sikre en bedre samskabelsesproces. I første omgang blev platformen prøvet af hos to grundejerforeninger.
Af Mette B. D. Thygesen, GIS i Aktion forår 2020
Hos Energi og Vand beskæftiger de sig med bæredygtige løsninger og er erfarne i at inddrage borgere. Da mange problematikker i forbindelse med klimatilpasning er geografiske, var det, ifølge leder Jesper Steenberg, oplagt at projektlederen Rasmus Ekman kunne bruge sine GIS-kompetencer i projektet. Rasmus Ekman fik ansvaret for udviklingen af den GIS baserede samskabelsesplatform i projektet ’Klimatilpasning på den anden side af hegnet’. Projektet har efterfølgende modtaget flere priser i geodata-branchen.
Fokus på at præ-planlægningsfasen
Målet for projektet var at understøtte præ-planlægningsfasen bedre, end man normalt gør i den slags projekter. Normalt er det småt med penge i denne fase, og det er derfor ikke muligt at udføre større undersøgelser som geotekniske boringer. Man afklarer blot ønsker og muligheder hos borgerne, som man samler i et dispositionsforslag og bliver først mere konkret i næste fase.
Rasmus forklarer: ”Den tilgang fungerer fint i kommunale projekter, hvor det hovedsageligt er forsyningen og kommunen, som skal blive enige. Men når der er private aktører med i projektet, kan det problematisk først at inddrage myndighedskrav, respektafstand til ledninger osv., efter at projektet er blevet godkendt. Nogle gange ændrer projektet sig fundamentalt, når man kigger nærmere på begrænsningerne og det kan skabe en del uro. Borgerne kan opleve, at de får noget andet, end det, som de oprindeligt havde sagt ja til.”
Det var derfor interessant at teste, om man , som en del af samskabelsesprocessen, kunne få borgerne til at forstå diverse begrænsninger i præ-planlægningsfasen, så løsninger i dispositionsforslaget kom til at ligge tættere op ad det endelige. Tanken var, at det ville gøre processen mere demokratisk og gennemsigtig for borgerne, som Rasmus uddyber: ”Derfor var vi nødt til at uddanne borgerne til at forstå alle de tekniske begrænsninger, som gør sig gældende i forbindelse med klimatilpasningsløsninger. For ambitionen var, at når de kendte rammerne, kunne vi sige: ’Nu må I frit klimatilpasse indenfor begrænsningerne.’
I den ene grundejerforening nåede borgerne frem til stort set samme plan, som vi havde regnet på hjemme fra. Men den vigtige forskel var, at her var borgerne selv kommet frem til løsningerne, hvilket gav meget større accept og ejerskab helt ned hos de enkelte grundejere.
I den anden grundejerforening kom borgerne med input til hvordan en fælles plads, som grundejerforeningen havde planer for, kunne indgå i klimatilpasningsprojektet. I dette tilfælde fik projektet tilført vigtig lokal viden.
At skabe forståelse var vigtigt
På grund af de mange geografiske aspekter i forbindelse med klimatilpasning, ville Rasmus bruge digitale interaktive kort til at formidle krav, rammer og muligheder for borgerne. Story Maps er netop udviklet til geografisk formidling og kombinerer tekst, billeder, figurer og geografisk visualisering af data, og derfor blev ArcGIS Story Maps et meget centralt værktøj igennem hele processen.
Ifølge Rasmus var forståelse hos borgerne grundlæggende for projektet: ”Problemet med at demokratisere de her meget tekniske processer er, at når man bliver bedt om at tage stilling til noget, som man ikke forstår, så snakker man ud fra sine følelser. Og hvis grundejerne snakker ud fra deres følelser, kan der hurtigt sidde specialister og konstatere, at det ikke kan betale sig at lytte til borgerne, fordi der ikke kommer noget brugbart ud af det. Derfor var det et vigtigt mål at uddanne borgerne, så de kunne bidrage på et oplyst grundlag”
I projektet lykkedes det at klæde borgerne på, så de kunne komme med konstruktive løsningsforslag. For eksempel havde borgerne i den ene forening et ønske om at vej-bedene skulle ligge i skellene mellem to-families-husene. Derfor lavede Rasmus en fane i Story Map’et, hvor han lagde et overfladekort og et ledningskort ovenpå hinanden. Efterfølgende kunne borgerne bruge en ’swipe-funktion’ til at ’skrælle jorden af’, ved at trække i overfladekortet, så de kunne se, hvordan ledningerne lå under jorden.
Borgerne vidste fra en anden fane i deres Story Map, at man ikke måtte anlægge vejbede, hvor der lå ledninger jorden grundet respektafstande. Så da de ’skrællede jorden af’ og kunne se at alle stikledninger, lå lige præcis i de skel, hvor de gerne ville lægge vejbedene, gav det sig selv. De måtte finde nogle bedre placeringer, som var mulige inden for rammerne: ”Hvis man forstår begrænsningerne, så får man også mulighed for at være med til at finde løsninger. På den måde bliver det muligt at involvere sig på en helt anden måde, end hvis nogen kommer udefra og pådutter én bestemte løsninger uden forklaring,” siger Jesper.
Story Map skabte ro imellem møderne
Når der går en måned imellem, at vi har kontakt til borgerne, sker det tit, at der opstår rygter, modstemning eller tvivl om et eller andet. Derved kan debatten hos borgerne udvikle sig på et uoplyst grundlag, hvor vi ikke er der til at udrede misforståelser. ”Men i dette projekt, hvor borgerne i de to foreninger hele tiden havde adgang til deres lokale Story Map, havde de adgang til en masse viden, som gjorde diskussionerne mere konkrete. Det hjalp bestyrelserne med at holde deres grundejerforening på sporet,” fortæller Rasmus.
Møde med grundejerforeningens bestyrelse var første step
Projektet blev udført i to forskellige grundejerforeninger, som HOFOR havde udvalgt. Som noget af det allerførste, opsatte Rasmus Story Map’et med en række kort, der trak på data fra Geodanmark. Til det første møde med grundejerforeningens bestyrelse, præsenterede han rammerne for projektet ved at præsentere Story Map’et. Derved blev det også tydeligt for bestyrelsen, hvilke informationer, der manglede, som man kunne få, hvis Rasmus fløj over området med en drone og tog billeder. Billederne skulle bruges til efterfølgende beregninger, terrænkvoter og 3D-visualiseringer.
Efter mødet med bestyrelsen, fik de tilladelse til at flyve og i begge grundejerforeninger fløj de en tidlig søndag morgen. Droneflyvningen fik en meget positiv effekt for projektet, da det skabte opmærksomhed, som projektet ikke kunne have fået på andre måder. Ved at flyve søndag morgen kunne øvrig lovgivning bedre overholdes, og flere borgere blev opmærksomme på projektet da de var hjemme. Rasmus forklarer: ”Dronen larmer en del, når den flyver, så hvis man ikke havde læst referatet fra sidste bestyrelsesmøde, opdagede man, at vi var der, da vi fløj. Selvom nogen var kritiske til at begynde med, endte de fleste med at være positive, da vi havde snakket med dem. Jeg havde fire ekstra personer med, som hver især havde en stor mappe med tilladelser og underskrifter fra bestyrelsen og kunne fortælle, hvad projektet handlede om.”
To workshops med borgerne
Droneflyvningen blev efterfulgt af to workshops for beboerne. Til den første var målet at forklare de rammer og begrænsninger, som vi arbejdede under med hensyn til lovgivning, topografien i området og ønsker fra foreningen. Vi præsenterede Story Map’et og viste de billeder og beregninger, som vi havde lavet på baggrund af droneflyvningen. På workshoppen blev der udvalgt en lille gruppe, som skulle lave et dispositionsforslag over, hvor og hvordan man kunne placere klimatilpasningsløsninger i området.
Nikolaj har ikke nogen uddannelse i at arbejde md Geografiske Informations Systemer, men han har en teknisk tilgang i form af sin ingeniøruddannelse og kan selv lave det meste. Dog er der nogle enkelte ting, som det kun er Rasmus og Gentofte Kommunes GIS-afdeling, der må. Blandt andet den endelige publicering af den færdige service. Men Nikolaj laver alt forarbejdet, forbereder fildatabasen og arbejder videre med opdeling og dataarkitektur, når Rasmus har publiceret servicen.
Udnyttede de sjove elementer
Beboerne var meget interesserede i de luftfotos og 3D-billeder, som blev lavet på baggrund af droneflyvningen, hvilket skabte opmærksomhed på de rigtige tidspunkter: ”Da vi skrev ud, at dronebillederne var frigivet, steg besøgstallet i vores Story Map fra to til 120 besøg om dagen, og da vi senere lagde 3D-billederne op, skete det samme. På den måde udnyttede vi de sjove elementer til at gøre folk engagerede, når vi havde andre vigtige informationer, som vi gerne ville dele. For eksempel lå der invitationer til workshops klar, samtidig med at vi frigav luftfotos,” siger Rasmus og Jesper supplerer: ”Der er ingen tvivl om, at det at bruge en drone blev positivt for projektet. Muligheden for at få luftfotos i god kvalitet af sit eget hus, skabte en positiv stemning og engagement.”
Universitetsstuderende fulgte projektet
Projektet blev fulgt af en forsker fra Aalborg universitet samt en håndfuld studerende fra Københavns Universitet og Roskilde universitet, som kiggede på projektet fra forskellige vinkler. Nogen undersøgte processerne ud fra HOFOR’s synspunkt, andre fokuserede på de tre workshops og nogle var GIS-tekniske. ”Det betød, at en stor del af aktiviteterne med borgerne blev optaget, transskriberet og analyseret og der blev lavet kvalitative interviews og udfyldt spørgeskemaer undervejs. Alt i alt gjorde det projektet bedre at få alle de her perspektiver med og få feedback undervejs,” siger Rasmus og Jesper tilføjer: ”Det har været rigtig godt at have de studerende med. Processerne blev bedre og vi blev klogere undervejs.”
Klimatilpasning
Klimatilpasning på private fællesveje kan løses på flere måder. Det primære formål er at afkoble regnvand fra kloakken, så man bedre kan håndtere vand i normalregn og skybrudsregn. Ved skybrudsregn vil man gerne undgå at overfladevandet ryger ned i kloakken, da det kan skabe et højtryk, som gør at vandet skubber kloakvand op af toiletter og afløb inde i husenes kældre. Derfor skal vandet føres et sted hen, hvor det ikke gør skade og ikke ryger i fælleskloakken. Nogle indsatser er kæmpe projekter på kommunalt niveau, der dækker hele byen i form af store tunneller eller parker, som man kan oversvømmes.
Et andet niveau er grundejerforeningerne, som skal føre deres vand hen til de store projekter, eller håndtere så meget vand som muligt, inden for deres egen grundejerforening på en hensigtsmæssig måde. I praksis betyder det ofte, at hvis foreningen har et grønt område, som den ene forening havde, så laver man et bassin, som man kan oversvømme. Hvis foreningen derimod ligger i et tæt bebygget område, hvor fællesarealerne består af veje, som i den anden forening, så laver man vejbede, grøfter eller lignende, som vandet kan løbe ned i.
Synergi mellem klimatilpasning og borgerønsker
Den ene forening havde sparet en kvart million sammen til byrumsforbedringer på deres fællesplads. ”Da vi begyndte, havde de planer om at lave boldbane, nyttehave, legeplads og plante frugttræer og de havde penge til alle overfladetingene, men halvdelen af deres plads var asfalteret. Derfor var der synergi i, at forsyningen gerne ville udnytte denne plads. Det kan vi nemlig ikke, hvis den er asfalteret, så derfor kunne vi med klimatilpasningsprojektet forsvare at skrabe asfalten af, lave en fordybning og anlægge den med græs. Efterfølgende, kunne foreningen så hyre nogen til at bygge legepladsen, plante træer og så videre og på den måde foreslog vi en kostoptimering af de to projekter” siger Rasmus.
Hvad så nu?
Projektets formål var at teste, om man kunne understøtte præ-planlægningsfasen bedre og om man kunne udnytte GIS-værktøjer til dette: ”Det lykkedes på rigtig mange måder og der var mange brugbare elementer, som man kan bruge i fremtidige projekter. Men klimatilpasning er et nyt felt med mange spændingsområder, og der blev undervejs belyst nogle interne arbejdsgange hos forsyningen, som man bliver nødt til at tage stilling til på en ny måde. Men både forsyningen og kommunen har stor interesse i projektet, så vi er i dialog om, hvordan vi kan arbejde videre med det.” forklarer Jesper.
Klimatilpasning de næste 25 år
Man regner med at skulle bruge omkring 7 milliarder kroner på klimatilpasning i Københavns Kommune i løbet af de næste 25 år. Klimatilpasning kommer derfor til at afgøre, hvilken type by vi får i fremtiden og derfor er input fra borgere og planlæggere meget vigtige. Jesper forklarer: ”Derfor er det spændende, hvis projektet kan bidrage med metoder til, hvordan vi kan skabe byudvikling på et fornuftigt grundlag. Vi går i mange sammenhænge fra servicetænkning til samskabelsestænkning og klimatilpasningsløsningerne bliver igennem de næste år så by-transformerende at inddragelsen af borgerne er meget vigtig. De hydrauliske løsninger bliver ikke nødvendigvis bedre, men det gør byrummet og medejerskabet.”
Et lækkert dataflow
Rasmus syntes at var fascinerende at arbejde med dronen og det efterfølgende data-arbejde: ”Vi havde en relativt billig drone og alligevel kunne vi komme meget langt med terrænmodeller, punktskyer og 3D-modeller. Vi endte med et meget detaljeret datasæt, som på mange punkter kunne konkurrere med de offentlige datasæt, der kun bliver fornyet hvert 5. år. Det var virkelig fedt og vigtigt, at vi på centimeters nøjagtighed, kunne beregne, hvor meget vand, der kunne blive ledt væk per sekund,” konstaterer han og tilføjer: ”Derudover var det fedt, hvor godt det hele fungerede sammen: Først lavede jeg en 3D-model i Drone2Map, så trykkede jeg eksporter til ArcGIS Pro og ’bum’, så kunne jeg arbejde videre med det i ArcGIS Pro. Da jeg havde lagt nogle datasæt ind, indstillet solhøjde og så videre, eksporterede jeg til en online 3D-webscene og fire minutter efter havde jeg en online webscene, som jeg kunne trække ind i mit Story Map. Det hele kører i et lækkert dataflow.”
Jesper afrunder: ”Vi mener, at de her GIS-værktøjer har et stort potentiale for at blive brugt meget mere til at formidle kommunale planer. Rigtig meget er jo bygget på geodata såsom støj, trafik osv. og hvis de blev udstillet i nogle gode Story Maps, ville det være nemmere at læse og forstå dem. Det er det potentiale, som vi håber, at det her kan blive startskuddet på.”
Prisvindende projekt
Projektet modtog i foråret 2019 GISelleprisen på den årlige danske Esri Brugerkonference.
I efteråret 2019 modtog projektet Geodataprisen på den nationale konference Kortdage.
Fakta om projektet
Energi & Vand er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Hovedstadens Forsyning (HOFOR) og har til formål at bygge bro til den bæredygtige by gennem uddannelse, inddragelse, formidling og forskning.
”Klimatilpasning på den anden side af hegnet”: Et HOFOR-projekt, som blandt andet skulle afprøve, hvordan man kan udvikle et GIS baseret samskabelsesplatform, som kan sikre både en mere transparent og demokratisk proces, men også en proces hvor borgernes unikke lokale viden kunne komme i spil.
Mere information?
Ring på +45 39 96 59 00, eller skriv et par linjer.
Vi kontakter dig hurtigst muligt.
