555-555-5555

Borgerinddragelse og byudvikling i en digital tidsalder  

I en tid, hvor vi står over for både miljømæssige og sociale udfordringer, kan Geografiske Informations Systemer (GIS) og nye teknologier som AI og VR nemlig vise sig at være bindeleddet mellem byplanlæggere, kommunen og borgerne i skabelsen af 'Livable Cities', som er mere bæredygtige og inkluderende byer med bedre trivsel og levevilkår. 

Af Mads Schondel-Andersen, Administrerende Direktør, Geoinfo, december 2023


GIS har i mange år spillet en central rolle i kommunernes planlægnings- og beslutningsprocesser. I en tid, hvor borgerinddragelse bliver stadig mere central i udviklingen af vores byer og samfund, kan GIS også fungere som et samlende element mellem tekniske eksperter og den brede befolkning.  

  

Med de store teknologiske fremskridt, vi ser lige nu, og samfundets stigende forventninger til åbenhed og inddragelse, er der helt nye muligheder for, hvordan GIS kan bruges til borgerinddragelse fremadrettet. Værktøjerne findes allerede i forhold til AI, 3D, VR og integration til andre systemer. Men udnytter vi det tekniske potentiale til nytænkning af, hvordan man kan inddrage borgerne i en moderne tidsalder?  

Livable Cities som fremtidens mål  

Begrebet ’ Livable Cities ’ dækker over en helhedsorienteret tilgang til byudvikling, der både tager bæredygtighed, tilgængelighed, social inklusion og æstetik i betragtning. Målet er at skabe byer, der ikke kun er funktionelle, men også bidrager positivt til borgernes velfærd.  


At skabe Livable Cities kræver mere end blot arkitektonisk ekspertise og urban planlægning. Det kræver også et dybt engagement i borgerinddragelse.  


I en tid, hvor vi står over for både miljømæssige og sociale udfordringer, kan GIS med borgerinddragelse vise sig at være bindeled mellem byudviklere i kommunen og borgere i skabelsen af mere bæredygtige og inkluderende byer med bedre trivsel og levevilkår.  

Innovative teknologier til borgerinddragelse  

Med byernes hurtige ekspansion og urbanisering står byplanlæggere og beslutningstagere over for en kompleks udfordring: Hvordan kan vi designe og forvalte byer, så de ikke bare er funktionelle og bæredygtige, men også "levende" og indbydende for alle? En del af løsningen kan findes i den teknologiske udvikling inden for GIS, BIM, AI og VR. Disse teknologier kan forbedre borgerinddragelse i byudviklingsprocessen, hvilket er afgørende for at skabe Livable Cities.  

1. Fremtidssikrede GIS-platforme  

Nogle GIS-platforme har længe tilbudt brugbare værktøjer til urban planlægning. Muligheden for at analysere og visualisere store datamængder på kort, som for eksempel trafikstrømme, befolkningstæthed og forureningsniveauer, giver beslutningstagere et centralt værktøj til at kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag.


GIS-platformene tillader nu også borgerne at arbejde med disse kort, tilføje egne observationer eller endda foreslå ændringer. Dette gør det nemmere at indsamle lokal viden og meninger, hvilket kan føre til mere inkluderende og dermed succesfulde byudviklingsprojekter.  

2. GIS- og BIM-integration til kontekstuel forståelse  

Integration af GIS- og BIM-teknologierne gør det muligt at skabe en mere holistisk tilgang til byudvikling. Både i forhold til at optimere planlægnings- og byggeprocessen, men også for at forbedre borgerinddragelsen.  

 

BIM viser præcise 3D-modeller af bygninger, mens GIS tilføjer værdifuld information om den omkringliggende verden, såsom terræn, vejnet og andre bygninger. Denne kombination kan give et mere komplet billede af, hvordan et byudviklingsprojekt vil påvirke det omgivende miljø. Borgerne kan derved få adgang til en langt mere detaljeret og visuel forståelse af fremtidige projekter.  

Integrationen mellem BIM og GIS kan også føre til udviklingen af interaktive platforme, hvor borgerne kan bevæge sig rundt i både bygninger og det omgivende landskab. De kan selv foreslå ændringer eller tilføjelser og på den måde deltage mere direkte i planlægningsfasen. Med realtids-feedback gennem en kombineret BIM/GIS-platform kan borgerinddragelse ske i realtid, hvor forslag og tilbagemeldinger kan evalueres hurtigt og effektivt. Det kan gøre det lettere at tilpasse projekter efter borgernes ønsker og behov, før byggeriet overhovedet begynder. 

 

Med ét samlet system, der både viser bygningsdetaljer og geografiske sammenhænge, kan beslutningstagere og planlæggere bedre kommunikere projektets fordele og ulemper. Borgerne får et mere nuanceret grundlag at vurdere og kommunikere deres holdninger ud fra, hvilket betyder at beslutninger træffes på et oplyst grundlag og der sker en bredere accept af byudviklingsprojekter.

3. Boost den analytiske kraft med AI

Med AI kan byudviklere behandle og analysere store datasæt, som det ellers ville tage årevis at bearbejde. AI-algoritmer kan for eksempel hurtigt analysere feedback fra borgerne, identificere mønstre i trafikken eller endda forudsige, hvor der i fremtiden vil opstå behov for nye skoler, parker eller andre offentlige faciliteter. Det kan bidrage til en mere målrettet og effektiv ressourceanvendelse i byudviklingen.  

4. Nærværende og indlevende borgeroplevelser med VR  

3D-visualiseringer og VR-teknologi kan gøre borgerinddragelsen mere interaktiv og personlig. I stedet for blot at se planer på et stykke papir eller en computerskærm, kan folk træde ind i en virtuel model af den fremtidige by og opleve ændringerne på en meget mere direkte måde. Dette kan bidrage til en dybere forståelse og accept af byudviklingsprojekter og endda føre til kreative forslag fra borgerne selv.  

Sammenkobling af teknologierne bygger bro til borgerne

Kombinationen af GIS, BIM, AI og VR skaber en synergi, der tager borgerinddragelsen til det næste niveau. Forestil dig en platform, hvor borgerne kan navigere i en VR-model af deres by, foreslå ændringer via et interaktivt GIS-kort og få øjeblikkelig feedback, baseret på AI-analyser af data fra forskellige kilder. Det kan ske via apps på mobilen, indlejret på Facebook, eller på de platforme som borgerne foretrækker at kommunikere på.

De teknologiske innovationer inden for GIS, BIM, 3D, AI og VR har potentialet til at ændre præmisserne for byudvikling og borgerinddragelse.  


Selvom teknologierne tilbyder flere muligheder for at inddrage borgerne på innovative måder, er mange kommuner og byplanlæggere stadig i begyndelsen af deres teknologiske rejse. Anvendelse og sammenkobling af de nye teknologier kræver både modenhed, ressourcer, uddannelse, nye samarbejdsformer mellem forskellige faggrupper og også en kulturel ændring.

Men med den voksende interesse for borgerinddragelse og teknologiens evne til at forbedre denne proces, vil vi sandsynligvis se en øget adoption af disse værktøjer i de kommende år.


Resultatet bliver forhåbentlig, at vi kan skabe mere Livable Cities, der ikke bare er planlagt af eksperter, men er formet i samarbejde med de mennesker, der lever i dem. Det er en fremtid, hvor teknologien fungerer som bindeled mellem borgere og beslutningstagere, og hvor byudvikling virkelig bliver et fælles projekt.  


Vil du vide mere om GIS og byudvikling med borgerinddragelse?

Ring på +45 39 96 59 00, eller skriv et par linjer. 

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Kontakt mig

De oplysninger du afgiver, håndteres i henhold til vores persondatapolitik. Ved at klikke her, accepterer du dem.

Share by: