555-555-5555

Danmarks Jægerforbund markvildtindsats

Forbedrer betingelserne for dyr og natur med Esri-teknologi, viden og engagement

Siden 2014, er der kommet fart på brugen af Esri-teknologi for Sebastian Behnke og hans kollegaer hos Danmarks Jægerforbund. Ved at kombinere mobile applikationer med webbaserede formidlings- og analyseværktøjer, engagerer de landmænd, lodsejere og jægere fra hele landet til at forbedre betingelserne for markvildtet. Samtidig hjælper de lokale jagtforeninger med at lave kort til miljøgodkendelser af skydebaner, de laver omfattende dataindsamlinger og skaber ny viden ved at analysere på data om dyrenes færden.

Af Mette B. D. Thygesen, GIS i Aktion forår 2019

Ved Kalø Vig lidt uden for Aarhus, ligger Jagtens Hus med smuk udsigt over vandet. Det første man møder, når man drejer ind på parkeringspladsen til Danmarks Jægerforbund, er et besøgscenter, hvor man kan kigge nærmere på udstoppede dyr og film om Danmarks vilde dyr og levesteder. Bag ved besøgscenteret ligger to lange bygninger. I den tættest ved skoven er de godt 55 medarbejderes kontorpladser og i den anden findes kantinen, en jagtstue møde- og undervisningslokaler. Der er 20-30 meter mellem bygningerne, hvilket betyder at både ansatte og besøgende kommer udenfor i løbet af dagen og bliver mindet om Danmarks Jægerforbunds vision: ”Mest mulig jagt og natur”.

Foreningen har godt 90.000 aktive medlemskaber og næsten dobbelt så mange løser jagttegn hvert år. Hos Danmarks Jægerforbund arbejder Sebastian Behnke som er Vildt- og Naturkonsulent.

Sebastian har tidligere arbejdet som anlægsgartner, men har siden blandt andet taget en vildtforvalteruddannelse og arbejder til daglig med forskellige projekter.

Mobile applikationer til dataindsamling i felten

Sebastian indleder med at fortælle: “Før i tiden var det lidt sporadisk, hvor meget vi brugte ArcGIS-platformen, selvom vi havde licenser. Men da vi i 2014 blev præsenteret for ArcGIS Online, fik vi fart på. Det var meget værdifuldt for os, at det ved hjælp af smartphones og tablets, blev nemmere at tage GIS med i felten. I dag bruger vi forskellige dele af ArcGIS-platformen til en række forskellige projekter.” Sebastian finder sin bærbare computer frem og fortsætter: ”For eksempel kommer der snart et hold fra vildtforvalteruddannelsen, som skal ud i området og hjælpe med en faldtælling. Faldtælling går ud på, at man tæller afføring fra råvildt og ud fra mængden af afføring i et område, kan man beregne bestandens størrelse.”

Når Sebastian skal forberede en faldtællingen, definerer han på forhånd en masse GPS-punkter i et kort. Når de studerende går i gang, finder de kortet frem på deres smartphones. Derefter bevæger de sig hen til et af punkterne, tæller hvor meget afføring, der er i en radius af fem meter, indtaster antallet og indsender registreringen. Herefter forsvinder punktet fra kortet og den studerende kan bevæge sig hen til næste punkt:

”Et år lavede jeg et heatmap, som illustrerede, hvor der var fundet større og mindre koncentrationer af afføring. Et heatmap var interessant at tale med de studerende om, da de tydelige mønstre gjorde det visuelt; hvordan dyrene bevæger sig, hvor de lever og hvordan de bruger landskabet.”

Miljøgodkendelse af skydebaner

Sebastian bliver stille et øjeblik, mens han klikker rundt på sin bærbare computer og finder et luftfoto af en skydebane frem, hvor der er indtegnet nogle streger og tal: ”Hver 10. år skal skydebaner have en ny miljøgodkendelse og der hjælper vi jagtforeningerne med at lave de kort, som de skal sende til kommunen og til politiet. Vi laver faktisk det meste fra kontoret, idet at vi laver mange af beregningerne på computeren og kortet laver vi i ArcGIS Pro.”

Sebastian peger på kortet på skærmen, hvor nogle streger indikerer, at man på denne skydebane vil forhøje en jordvold for at mindske støjgenerne fra skydebanen. På jordvolden er der angivet nogle koordinater, som er relevante for den entreprenør, som eventuelt skal lave støjvolden. Ud fra koordinaterne ved han præcis, hvor den skal være.

Han fortæller: ”Der er meget at tage hensyn til på en skydebane. Der kan være boligområder eller beskyttet natur i nærheden, og placeringen af standpladser og skyderetning har stor betydning for støjgener. Vi får tilbagemeldinger om at både politiet og kommunerne bruger de her kort og at de er glade for dem. Kommunerne sender dem med ud, som en del af høringsmaterialet.”

Markvildtsindsatsen

I øjeblikket er Sebastian især optaget af ’Markvildtindsatsen’, der egentlig startede som et afgrænset projekt, men som i dag er en løbende indsats uden slutdato. Indsatsen handler om at få landmænd, lodsejere og jægere til at snakke sammen på tværs af skel, for på den måde at skabe bedre vilkår for markvildtet. Landmændene melder sig frivilligt og danner et ’lav’ sammen med en eller flere naboer.

Sebastian uddyber: ”Der er i dag omkring 1000 deltagere, fordelt på 68 lav. Når et lav er etableret, tager vi ud til hver lodsejer/landmand i lavet og så går vi en tur på hans arealer for at snakke om, hvilke tiltag, der vil forbedre vildtets betingelser. Mens vi går rundt, har jeg min tablet med, og via Esri’s Collector app tegner jeg ind, hvad vi snakker om. Når vi så kommer indenfor og sidder ved kaffen, kan vi kigge på kortet og sammen vurdere, hvilke tiltag der er realistiske og mest oplagte at begynde med.”

Sebastian klikker sig ud af skydebane-kortet og åbner i stedet en browser, hvor han logger ind på ArcGIS Online, finder et Story Map frem og fortsætter: ”Hvert lav får deres eget login til et Story Map (som er Esri’s webbaserede formidlingsplatform). I Story Map’et har de et fælles overblik over deres lav’s område og de kan vælge mellem fanerne foroven, for at få adgang til forskellige relevante informationer. De kan for eksempel se, hvad der er af beskyttet natur og fortidsminder på deres arealer på baggrund af data, som vi blandt andet henter fra Kulturarvsstyrelsen.”

Sebastian peger på nogle linjer i kortet og forklarer, at jævnlige tællinger af harer og agerhøns er en vigtig del af markvildtindsatsen, så de kan registrere om indsatsen gør en forskel for dyrene. ”Det her er tællelinjer, som vi har markeret. Det er dem de skal bruge, når de tæller vildt.”

Når de tæller agerhøns, går de langs tællelinjen og registrerer, når de ser en agerhøne. På hver side af ’tælleren’ går der en hundefører med en hund, som står stille, når den kan lugte en agerhøne. Derefter får den fuglen til at lette og så laver ’tælleren’ en markering i kortet i Collector App’en eller et udleveret kort, hvor den sad.

Harer tæller de også, men dem tæller de fra biler om aftenen: ”Vi lyser ud over marken og så tæller vi, hvad vi ser af harer, vildt og ræv. Harer kan man genkende på et blå-orange skin i deres øjne, når de kigger mod lyset og efterfølgende kan vi så lave analyser af de indkomne data fra tællingerne.”

Støtter landmændene mest muligt

Umiddelbart kan det virke som et omfattende projekt for landmændene, men Sebastian understreger, at de gør meget ud af en gensidig forventningsafstemning ved opstarten. Indsatserne skal vælges ud fra, hvad landmanden kan og vil i forhold til tid, økonomi, tilgængelige maskiner og så videre: ”Landmanden vil typisk gerne gøre naturen bedre for dyrene og så gør vi, hvad vi kan for at gøre det muligt. Mange steder er der jægere med i lavet, som kan hjælpe med tællingerne, og ellers kan vi hjælpe med at skaffe hundeførere. Vi kan også hjælpe med at søge om tilskud til at lave læhegn, og om at få lov til at lave vandhuller. Derudover så holder vi et årligt statusmøde for at følge med i, hvordan det går og om indsatserne fungerer for landmanden og for dyrene.”

Markvildtindsatsen har været i gang i nogle år, og der er en del data fra projektet, som de bearbejder og analyserer på, som Sebastian siger: ”Vi er som jagtorganisation interesseret i, at der kun bliver jaget på en bæredygtig bestand. Derfor er det værdifuld viden, som vi får i projektet og vi bruger det blandt andet til at vurdere bestandes tilstand og hensigtsmæssige jagttider.”

Muligt at analysere på harens færden

Sebastian finder endnu et satellitbillede af nogle marker frem på skærmen, hvor der er en masse prikker i forskellige farver, han fortæller: ”Her har vi GPS-tracket, hvordan nogle harer har bevæget sig rundt i et område. Man kan tydeligt se på mønstrene, at de har bevæget sig i hver sit område og har været særligt glade for lavt græs med adgang til flere forskellige slags afgrøder. Én har været meget stationær og en anden har været særligt glad for et bestemt areal i sommermånederne. Den viden bruger vi til at analysere på harens adfærd og derved blive klogere på, hvad vi kan gøre for at bedre naturen for harerne.”

Sebastian er samlet set glad for at arbejde med de mange online redskaber, som gør den nemt at kommunikere og samarbejde om dataindsamlinger: ”Kombinationen af Story Maps, Collector App’en og ArcGIS Online er velegnede som arbejds- og kommunikationsredskaber i mange sammenhænge.”