555-555-5555

Fremtidens byplanlægning er intelligent og borgerinddragende

Excelark og endimensionelle bykort vil snart forsvinde fra byplanlæggernes værktøjskasse. Verdens store byer har vokseværk, og det øger behovet for langt mere effektive, datadrevne og visuelle metoder i fremtidens byplanlægning. Med ArcGIS Urban, som netop er blevet introduceret på det danske marked, kan kommunerne løfte barren for byplanlægning markant og samtidig inddrage borgerne. 

Af Henriette Dragø, GIS i Aktion efterår 2019

Boston, San Francisco og Honolulu City anvender ArcGIS Urban. Toronto, Melbourne, Paris og Berlin tester ArcGIS Urban. Og nu kan store danske kommuner også få glæde af mulighederne med ArcGIS Urban, som Geoinfo lancerede i Danmark i forbindelse med C40 World Mayors Summit i oktober måned.


”Byplanlægning har aldrig før været så meget i fokus. Alene i København forventer man, at der i 2030 vil være 200.000 flere indbyggere, og at der vil være behov for 100.000 nye boliger,” siger Jan Juul Jensen, Partner Manager i Geoinfo. 


”Hver by sine udfordringer,” fortsætter han og uddyber: ”Boston er i rivende udvikling, og antallet af byudviklingsprojekter nærmer sig 100. Det kræver nøje og optimeret planlægning. I Honolulu City har AirBnB og andre udlejningstjenester presset priserne på almindelige lejeboliger, så her arbejder man målrettet på at ændre lokalplanerne for at kunne bygge flere billige boliger til de faste indbyggere.”

Smart Cities er datadrevne 

Kommuner verden over har store og forskellige opgaver foran sig. Men fælles for dem er, at de skal videreudvikle byerne, så de både tager højde for den demografiske udvikling og bliver mere bæredygtige. Byerne skal også bevare deres sjæl og kultur, fremme erhvervsudviklingen og tilbyde boliger, som er rare at bo i, og som imødeser alle indkomstgrupper. 

”Vil man skabe Smart Cities, må man inddrage intelligente metoder i byplanlægningsarbejdet. ArcGIS Urban er datadrevet og kan derfor hurtigt give svar på, hvordan byen udvikler sig, hvis man skruer på den ene eller anden knap. Man kan sammenkoble data fra lokalplaner og planlovgivning med lokationsbaserede data og visualisere forskellige scenarier,” siger Jan Juul Jensen. 

”Byplanlægning bliver først succesfuld, når kommuner kan udstille deres data og dele data via en fælles platform. Og det kan man med ArcGIS Urban.” 


Jan Juul Jensen, Senior Partner Manager i Geoinfo

”Det visuelle aspekt i løsningen er enormt stærkt. Det er en imponerende 3D-oplevelse, når man flyver hen over byen og enhver bygning rejser sig som en nøjagtig digital tvilling af virkeligheden. Det er det, der virkelig booster effektiviteten og skaber et solidt beslutningsgrundlag,” siger han. 

Realtidsbillede af de socioøkonomiske konsekvenser

”Byplanlægning bliver først succesfuld, når kommuner kan udstille deres data og dele data via en fælles platform. Og det kan man med ArcGIS Urban,” siger Jan Juul Jensen og uddyber: ”Hvert byudviklingsprojekt har forskellige KPI’er. Måske vil man gerne fremme jobskabelse ved at bygge flere erhvervslejemål. Måske vil man gerne, som i Honolulu City, sikre, at flere indbyggere har adgang til prisbillige boliger.


Med forskellige what-if-scenarier kan man se, hvordan man bedst opnår KPI’erne, og hvad de socioøkonomiske konsekvenser vil være gennem hele udviklingsprojektets livscyklus. Man får blandt andet svar på, hvilken betydning det har for befolkningstætheden og indkomstgrundlaget, hvis man bygger i fem etager i stedet for tre. Og hvad det betyder for jobskabelse og bymiljøet, hvis man afsætter halvdelen af byggeriet til erhverv frem for beboelse.”


Der er mange grunde til at placere ArcGIS Urban i en kategori for sig. Men den største force ved værktøjet er, at komplekse planbestemmelser, som ellers kan være svært tilgængelige, omsættes til digitale parametre og regler. 

Det visuelle aspekt i løsningen er enormt stærkt. Det er en imponerende 3D-oplevelse, når man flyver hen over byen og enhver bygning rejser sig som en nøjagtig digital tvilling af virkeligheden. Det er det, der virkelig booster effektiviteten og skaber et solidt beslutningsgrundlag.” 


Jan Juul Jensen, Senior Partner Manager i Geoinfo

”Når ArcGIS Urban er konfigureret, kan man automatisk se resultatet af at ændre de grundlæggende planbetingelser for byudvikling - visuelt i den digitale tvilling som 3D-bygninger og som KPI’er. Det vil sige, at man altid har et realtidsbillede af de socioøkonomiske konsekvenser ved for eksempel at holde sig til lokalplanerne, som de er eller ved at foreslå ændringer til lokalplanerne,” siger Jan Juul Jensen.

Inviterer borgerne inden for

En anden stor force ved ArcGIS Urban er, at platformen åbner op for et tæt samarbejde mellem de forskellige interessenter. Det betyder helt konkret, at både byplanlæggerne, myndigheder, virksomheder og borgere har adgang til den samme digitale tvilling. 


Borgerne kan indtegne deres forslag til byforbedringer direkte på det digitale 3D-kort og poste disse forslag i en app. Andre kan like forslagene, akkurat som med sociale medier. 


”Ved at invitere borgerne med inden for, rækker værktøjet ud til de måske nok vigtigste interessenter, nemlig de borgere, der skal bo og arbejde i byen,” siger Jan Juul Jensen. Rundt om i verden er borgere kommet med spændende forslag til specifikke bæredygtige projekter. Det kan være rekreative områder til vandbassiner, hvor regnvand opsamles og genanvendes eller anlægning af taghaver, hvor borgere kan dyrke urter og grøntsager.” 

Københavns borgere har talt

Under overskriften ’The future we want’ var København i oktober måned vært for det globale borgmestertopmøde, C40 World Mayors Summit. Verdenskendte personligheder som Al Gore og Alexandria Ocasio-Cortez lagde vejen forbi København sammen med borgmestre fra op mod 100 storbyer verden over, herunder Los Angeles, Jakarta, Shanghai, Miami og Paris. 


I fire dage var København levende kulisse for byens mange klimavenlige initiativer, og både danske virksomheder og borgere fik mulighed for at inspirere omverdenen gennem konkrete grønne løsninger og et stort grønt engagement. 


’Live Like Tomorrow’ var overskriften for det borgerrettede program i forbindelse med C40 World Mayors Summit, og som en del af det havde Geoinfo opstillet skærme på Københavns Rådhus og i BLOX på bryghusgrunden. Her kunne borgere opleve ArcGIS Urban og indtaste egne forslag til byforbedringer i København. 


I alt 21 borgere gav deres bidrag, som er indsamlet og delt med Københavns Kommune. Forslagene spænder fra ønsker om flere træer og grønne områder, som kan optage CO2, til mere trafiksikre cykelstier og gangtunneller.


Jan Juul Jensen

Senior Key Account Manager og Partner Manager hos Geoinfo

Kandidat i biologi og Ph.d. i geografi fra Københavns Universitet


Mere information?

Ring på +45 39 96 59 00, eller skriv et par linjer. 
Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Kontakt mig

De oplysninger du afgiver, håndteres i henhold til vores persondatapolitik. Ved at klikke her, accepterer du dem.

Share by: