555-555-5555

 Geoinfo indgår syvårig rammeaftale med Forsvaret

25. november 2019

Geoinfo indgår syvårig rammeaftale med Forsvaret

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har netop underskrevet en syvårig rammeaftale om levering af det geografiske informationssystem ArcGIS til alle myndigheder under Forsvarsministeriet. Aftalen, der er indgået med danske Geoinfo A/S, betyder, at bl.a. Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando får fri adgang til vitale geodata.
Kommandør Kim Bo Meier underskriver aftalen med Geoinfo's Administrerende Direktør Søren Ellegaard.
Geoinfo, som er den danske distributør af ArcGIS-software fra amerikanske Esri, knytter nu endnu tættere bånd til Forsvaret. Virksomheden har netop indgået en syvårig aftale, som giver alle i Forsvaret lige fra de administrative styrelser til de operative enheder i felten fri adgang til at bruge Esris ArcGIS-teknologi.

GIS (Geografiske Informationssystemer) bruges til at registrere, analysere og dele geografiske data. Esris ArcGIS-platform anvendes i hele NATO, herunder også i Danmark, som dog hidtil har indkøbt licenser ad hoc. ArcGIS-platformen er en forretningskritisk kerneteknologi for Forsvaret og anvendes til et bredt spektrum af opgaver. Ud over administration og planlægning af Forsvarets faciliteter anvendes platformen som kortgrundlag for den taktiske planlægning og bruges til bl.a. terrænanalyser, samt indhentning og integration af geografiske data i såkaldte Command and Control-systemer.

Aftalen åbner op for endnu større udnyttelse af ArcGIS-universet. Forsvarets enheder får mulighed for frit at teste nye applikationer som fx mobile applikationer, der giver medarbejdere i felten mulighed for at indhente data og dele dem med resten af staben. Aftalen letter desuden administrationen betragteligt, da alle licenser fremover styres centralt.

“Vi anvender ArcGIS-platformen til at løse georelaterede opgaver. Hidtil har brugerne skullet anmode om indkøb af licenser, hvorefter vi har indkøbt, hvis vi har haft budget. Alternativt har vi indkøbt licenserne, og brugerne har selv skullet finde pengene. Nu får vi en stor samlet aftale for hele Forsvaret, hvilket giver os mulighed for både at brede brugen af teknologien ud til flere brugere og udnytte den fulde dybde af teknologien. Dermed lægger vi os på linje med de øvrige vestlige NATO-lande, som har lignende rammeaftaler på ArcGIS-platformen”.

Orlogskaptajn Max Søborg Thomsen fra FMI
Forsvaret har anvendt ArcGIS i en årrække og er en af de største brugere af ArcGIS-platformen i Danmark. Mange af Forsvarets andre softwaresystemer såsom C2IS, ERP- og Business Intelligencesystemer integrerer med eller trækker på ArcGIS-platformen. 

Det er den danske Esri-distributør Geoinfo, der gennem årene har stået for leverancerne til Forsvaret. For virksomheden er det en klar blåstempling, at samarbejdet nu krones med en syvårig aftale.

-Vi har arbejdet intenst på at få en aftale på plads, så vi er naturligvis meget tilfredse med, at det nu er lykkedes. Vi ser frem til et endnu tættere samarbejde med Forsvaret både omkring leverancerne, anvendelsen og uddannelsen i applikationerne, siger Senior Key Account Manager i Geoinfo, Carl Beck, der har ansvar for samarbejdet med Forsvaret.

Om Geoinfo A/S
Geoinfo leverer løsninger til geografisk analyse, visualisering og optimering. Geoinfo er dansk distributør af ArcGIS, verdens førende lokationssoftware fra Esri. Virksomheden tilbyder software, projekter, systemudvikling, konsulentydelser, service og support, GIS-og datastrategiudvikling, kurser og kompetenceudvikling.
Geoinfo samarbejder med mere end halvdelen af de danske kommuner og med mange styrelser. Virksomheden hjælper med digital transformation, effektivisering og digital samskabelse mellem kommuner, virksomheder og borgere, ved hjælp af data og geografiske analyser.
Mere information
Kontakt venligst Senior Key Account Manager i Geoinfo, Carl Beck på telefon +45 53 39 59 76 eller presseansvarlig Ghita Krage på +45 31 57 66 76.
  • Birthday Sparks

    Photo By: John Doe
    Button
  • Share by: