Opslået 9. oktober 2026

GIS-konsulent til Operational Services

Bliv en systemspecialist i ArcGIS Enterprise-infrastruktur

Glostrup, Kolding, Aalborg


Geoinfo A/S søger en erfaren og kundeorienteret ArcGIS Enterprise-systemspecialist til landets førende software-distributør og konsulentvirksomhed inden for geografiske informationssystemer (GIS). Du kan arbejde fra vores kontor i Glostrup, Kolding eller Aalborg.


Hvorfor skal du søge stillingen som ArcGIS Enterprise-systemspecialist?

  • Du får en central rolle i drift, monitorering, systemsupport, systemarkitektur og implementering af ArcGIS Enterprise.
  • Du arbejder tæt sammen med kunder og kolleger om at omsætte komplekse tekniske udfordringer til stabile og værdiskabende løsninger.
  • Du får mulighed for både fordybelse, kundekontakt, projektarbejde og løbende faglig udvikling.
  • Du bliver en del af Team Operational Services i Konsulentafdelingen og får kolleger på tværs af Glostrup, Kolding og Aalborg.
  • Du bliver en del af en arbejdsplads med ordnede forhold, fleksibilitet, gode udviklingsmuligheder og fokus på et godt arbejdsmiljø.


Hvad laver en systemspecialist i Geoinfos Team Operational Services?

Du bliver en del af Team Operational Services i Konsulentafdelingen. En væsentlig del af jobbet er at levere Geoinfos system- og driftsservice, hvor vi drifter og rådgiver om ArcGIS Enterprise på kundernes egen infrastruktur eller i eksempelvis Azure og Amazon Cloud. Du arbejder blandt andet med overvågning, håndtering af hændelser via remote-adgang og automatisering af vedligehold, der kan forebygge driftsproblemer.


Derudover løser du konsulent- og projektopgaver for kunder – både selvstændigt og som en del af større projektteams. Opgaverne tager udgangspunkt i dine styrker inden for ArcGIS Enterprise og kan spænde fra arkitektur og implementering til fejlsøgning, sikkerhed og performance.


Operational Services arbejder med mange forskellige teknologier og områder – blandt andet:

  • IT- og Systemarkitektur
  • ArcGIS Enterprise installation, konfiguration og administration
  • Databasemiljøer (Microsoft SQL Server, Oracle og PostgreSQL)
  • REST-services og API’er
  • Sikkerhed (certifikater, firewalls, proxy m.m.)
  • Monitorering og overvågning af ArcGIS Enterprise og anden IT-infrastruktur
  • Performance- og stress-test
  • Analyser med Fiddler, WireShark og log
  • Cloud, IoT og Scripting med Python, Notebooks, Pandas m.m.


Et nyere område, hvor vi forudser stor vækst, og hvor du kan blive en nøgleperson, er ArcGIS Enterprise på Kubernetes, hvor Esri satser på at gøre softwaren tilgængelig i Cloud Native versioner.


Hvad tilfører du teamet?

  • Det er helt oplagt, at du har nogle års god og solid erfaring med ArcGIS platformen - især ArcGIS Enterprise, ArcGIS Server og geodatabaser.
  • Dette må meget gerne være suppleret af et godt kendskab til IT- infrastruktur, relationsdatabaser, IT-sikkerhed m.m. Uddannelse eller efteruddannelse, som understøtter disse ting vil være et plus
  • Du skal trives i et miljø, hvor nogle dage er fyldt med mange forskellige opgaver, mens der andre dage er behov for fordybelse i en enkelt udfordring
  • Som person er du opsøgende og god til kundekontakt, og positivt indstillet overfor at lære nyt.
  • Du er struktureret, overholder deadlines, er kvalitetsbevidst, er selvstartende og følger opgaverne til dørs. Og så er du god til – og har lyst til - at sætte dig ind i nye programmer og systemer
  • Du er skarp, velformuleret i såvel skrift som tale både på dansk og engelsk
  • Sidst, men ikke mindst, er du en person, som sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet og undervejs i en hektisk hverdag oftest ses med et smil på læben og i højt humør.


Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning og dit opdaterede CV til os hurtigst muligt og senest den 10. november. Vi behandler ansøgningerne i den rækkefølge, de kommer ind, så tøv ikke med at søge!


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Torben Vidding Willadsen, Manager for Support and Operational Services hos Geoinfo, på mobil 6120 6460, eller via formularen nedenfor


Om Geoinfo A/S

Geoinfo A/S er et konsulenthus og dansk distributør af verdens førende geografiske informationssystem, ArcGIS fra det amerikanske firma Esri. Geoinfo leverer markedets bedste løsninger til geografisk analyse, visualisering og optimering og tilbyder GIS-software, projekter, systemudvikling, konsulentydelser, service og support, GIS- og datastrategiudvikling, kurser og kompetenceudvikling. Geoinfo samarbejder med mere end halvdelen af de danske kommuner og de fleste statslige styrelser. Geoinfo hjælper med digital transformation, effektivisering og optimering ved hjælp af data og geografiske analyser.


Virksomheden er grundlagt i 1993 og har ca. 80 ansatte fordelt på lokationer i Glostrup, Kolding og Aalborg. Virksomheden er ejet af det norske selskab Geogroup. Læs mere om Geoinfo A/S her.


Bæredygtighed hos Geoinfo og Esri

Esri’s software, ArcGIS, bruges blandt andet til at finde løsninger på miljøproblemer, uanset om det gælder byplanlægning, rent drikkevand, global opvarmning, nye transportformer eller forbedring af infrastruktur. Globalt anvendes ArcGIS også til humanitære formål, til bevaring af biodiversitet og til bæredygtig udvikling. Det bidrager til at skabe positiv indflydelse og til at gøre en forskel i verden. I Danmark støtter Geoinfo forskellige non-profit-organisationer og NGO’er. Se mere her og på Esri.com.


Ansøg nu

Spørgsmål om stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, så udfyld kontaktformularen her - og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Contact Us

 De oplysninger du afgiver, håndteres i henhold til vores persondatapolitik . Ved at klikke her, accepterer du dem.