Opslået 27. oktober 2026
IT Projects & Services Manager
Geoinfo - Danmarks førende leverandør af GIS og geografiske dataløsninger, søger en IT Projects & Services Manager. Her får du en nøglerolle i at udvikle og gennemføre Geoinfos IT- og digitaliseringsagenda i en virksomhed, der oplever markant vækst inden for B2B og B2G.
Rollen
I rollen som IT Projects & Services Manager driver du digitaliserings agendaen og omsætter forretningsbehov, teknologiske muligheder og regulatoriske krav til konkrete, forankrede projekter. Du sætter retningen via en langsigtet IT-strategi og sikrer, at løsningerne hviler på en stærk arkitektur, høj IT-sikkerhed og god governance.
Stillingen rummer en balanceret hverdag, hvor du kombinerer strategisk overblik og projektledelse med hands-on med drift inden for udvalgte specialistdomæner som M365, SharePoint og Teams. Du arbejder i et tæt og ligeværdigt makkerskab med IT Operations Manageren, hvor I i fællesskab sikrer optimal problemløsning, god sparring og reduktion af nøgleperson risiko.
- IT-strategi og roadmap: Udvikle og vedligeholde en 3–5-årig IT-strategi (målrettet cloud, digitalisering, AI, M365 og sikkerhed) samt udarbejde beslutningsklare oplæg til ledelsen.- Tværgående projektledelse: Drive større digitaliserings- og IT-projekter hele vejen fra business case til implementering og gevinst opfølgning.
- NIS 2 og governance: Eje NIS 2-programmet (styring via kontroller og årshjul), sikkerheds roadmap samt IT-governance og risikobaseret prioritering.
- Hands-on-specialist ansvar: Bidrage aktivt og teknisk inden for udvalgte områder som SharePoint/Teams, M365 governance, Azure og IAM.
- Leverandørstyring: Varetage den strategiske og kommercielle dialog med eksterne leverandører.
Din profil
Vi søger en samarbejdsorienteret og proaktiv profil med et solidt teknisk fundament, som ser denne rolle som det naturlige næste skridt op i karrieren. Du er pragmatisk og tydelig i din kommunikation og evner at udfordre konstruktivt samt skabe fælles retning.
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant videregående uddannelse inden for IT, teknologiledelse, datalogi eller tilsvarende erfaring.
- Har dokumenteret erfaring med IT-strategi og med at omsætte langsigtede mål til konkrete prioriteringer.
- Har erfaring med at drive større tværgående IT- og digitaliseringsprojekter.
- Har kendskab til og erfaring med NIS 2, IT-governance, risikostyring samt leverandørstyring.
- Besidder en solid teknisk baggrund med stærke kompetencer inden for SharePoint, Teams og M365-governance samt forståelse for cloud, integration og moderne IT-drift.
- Er inkluderende og trives i et tæt, ligeværdigt makkerskab med driften.
Ansøgning og kontakt
Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Geoinfo. Hvis stillingen har fanget din interesse, bedes du ansøge
her.
For mere detaljeret information om stillingen, bedes du kontakte Specialist, Sophia Svaneeng på +45 92 92 08 01. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.
Om Geoinfo A/S
Geoinfo A/S er et konsulenthus og dansk distributør af verdens førende geografiske informationssystem, ArcGIS fra det amerikanske firma Esri. Geoinfo leverer markedets bedste løsninger til geografisk analyse, visualisering og optimering og tilbyder GIS-software, projekter, systemudvikling, konsulentydelser, service og support, GIS- og datastrategiudvikling, kurser og kompetenceudvikling. Geoinfo samarbejder med mere end halvdelen af de danske kommuner og de fleste statslige styrelser. Geoinfo hjælper med digital transformation, effektivisering og optimering ved hjælp af data og geografiske analyser.
Virksomheden er grundlagt i 1993 og har ca. 80 ansatte fordelt på lokationer i Glostrup, Kolding og Aalborg. Virksomheden er ejet af det norske selskab Geogroup. Læs mere om Geoinfo A/S her.
Bæredygtighed hos Geoinfo og Esri
Esri’s software, ArcGIS, bruges blandt andet til at finde løsninger på miljøproblemer, uanset om det gælder byplanlægning, rent drikkevand, global opvarmning, nye transportformer eller forbedring af infrastruktur. Globalt anvendes ArcGIS også til humanitære formål, til bevaring af biodiversitet og til bæredygtig udvikling. Det bidrager til at skabe positiv indflydelse og til at gøre en forskel i verden. I Danmark støtter Geoinfo forskellige non-profit-organisationer og NGO’er. Se mere her og på Esri.com.
Spørgsmål om stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, så udfyld kontaktformularen her - og vi kontakter dig hurtigst muligt.





