DANMARKS JÆGERFORBUND

Fra enkelt indberetning til skalérbar dataplatform

Når teknologi og frivillighed bliver til bedre beslutningsgrundlag

Januar 2026


Danmarks Jægerforbund (DJ) manglede et solidt datagrundlag for at dokumentere jagtens indflydelse på vildtbestandene og styrke arbejdet med bæredygtig forvaltning. Løsningen blev en enkel, anonym indberetning bygget i ArcGIS – og på blot én sæson har udviklet sig til en platform, som både organisationen og jægerne tager til sig.

Udfordringen 

DJ stod med et velkendt problem: For få og for uens data om nedlagt vildt. Det gjorde det svært at svare kvalificeret på spørgsmål om jagtens rolle i bestandsovervågning og naturforvaltning. Samtidig er medlemsbasen stor – 857 foreninger og ca. 90.000 medlemskaber – og domineret af ældre brugere, der efterspørger helt simple løsninger og let adgang til data. 

Om Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund (DJ) er en landsdækkende medlemsorganisation for danske jægere. Forbundet arbejder med jagt- og vildtforvaltning, jagtetik, sikkerhed og naturspørgsmål – og lægger vægt på politisk interessevaretagelse gennem bl.a. repræsentation i Vildtforvaltningsrådet og deltagelse i en lang række råd og udvalg.


DJ er bygget op omkring medlemmer og et stærkt lokalt foreningsliv: De fleste er tilknyttet en af de ca. 850 lokale jagtforeninger, men man kan også være direkte medlem.


Pr. 1. oktober 2024 havde forbundet 90.748 medlemmer.

Mere om Danmarks Jægerforbund

Løsningen – start småt, tænk platform 

Med ArcGIS Survey123 kan jægerne registrere arter, antal, sted og kommune - anonymt - på mobil eller PC. Data strømmer direkte ind i ArcGIS Online og bliver visualiseret i et dashboard, så udviklingen kan følges i realtid. 

Det tekniske valg var vigtigt for tempoet, da man havde brug for en løsning, der var hurtig at få op og stå: 


  • Indsamling og design af indberetningen sker i Survey123/Survey123 Connect (mobil og web), som bruges til at designe, drifte og understøtte en anonym indberetning.
  • Data og drift håndteres i ArcGIS Online, der fungerer som sikkert datalager med hosting af datalag og tjenester samt adgangsstyring.
  • Til indblik og opfølgning bruges ArcGIS Dashboards, som giver realtidsindsigt til fx forbund, foreninger, projekter og DJ. Dashboardet bliver samtidig en vigtig motiverende faktor for brugerne, fordi de løbende kan se i realtid, at deres bidrag bliver registreret og bidrager til det samlede overblik. Derudover skabte oversigterne en venlig intern konkurrence mellem kommuner, som var med til at løfte deltagelsen sæsonen igennem.


Hele opsætningen bygger på standardkomponenter, der kan genbruges og udvides.

Fundamentet

Når en løsning som denne skal opsættes, starter processen i Survey123 Connect, hvor spørgeskemaet designes. Når skemaet er klar, deles det til ArcGIS Online, hvor de indsamlede data automatisk lagres.

 

For at beskytte brugernes anonymitet oprettes et View i ArcGIS Online. Et View er et filteret lag, som kun viser udvalgte dele af data, og dette lag bruges derefter til at visualisere resultaterne i et dashboard. Når View-laget er sat korrekt op, kan du opbygge dit Dashboard med de grafer og filtre du ønsker at give brugeren et indblik i.


Et View er et lag baseret på et eksisterende lag, hvor data kan filtreres, så kun en bestemt del er synlig.

Brugeren

Med fundamentet på plads får brugere en enkel og intuitiv oplevelse:

 

  • De åbner Survey123 og indtaster deres data.
  • Data sendes direkte til ArcGIS Online.
  • Efter indsendelsen kan brugerne via et link i Survey123 få adgang til Dashboardet og se deres eget bidrag i den samlede dataindsamling.

Resultater – fra pilot til portefølje

Effekten er tydelig i sæson 2024/2025: Antallet af registreringer er gået fra cirka 300 til over 3.500. Det giver DJ et markant bedre datagrundlag til analyser og dialog med omverdenen Samtidig oplever forbundet, at jægerne i højere grad tager ansvar og bidrager aktivt til forskning og bestandsovervågning – en adfærdsændring, der kan ses i den løbende rapportering og den positive modtagelse blandt medlemmerne. 

Platformstanken viser sin værdi: Erfaringerne fra opsætningen er allerede genbrugt i andre projekter og til andre vildtarter. Det betyder, at DJ i praksis har fået en fleksibel udviklingsplatform, hvor nye dataløsninger kan etableres hurtigt, når behovet opstår.

 

Modtagelsen - enkelhed vinder

Med en medlemsbase hvor 88 % er over 40 år, var kravet om “simpel løsning og nem adgang til data” afgørende. Den lave indgangsbarriere i Survey123, kombineret med dashboards, der gør data nærværende lokalt i foreningerne, har været central for den brede adoption. Visualiseringerne – fx udviklingen for krikand i sæsonen – gør fremdriften synlig og motiverer fortsat indberetning.


Feadback fra brugerne peger på to ting: Lav friktion i indberetningen og tydelig værdi af data Det er præcis her, ArcGIS-løsningen rammer plet: Hurtig registrering i Survey123 og øjeblikkelig indsigt i Dashboards.

Det bliver nemt for mig i år - Karl

Netop indsamling af data til vores forhandlinger er et grundlæggende princip – fakta fremfor følelser … denne holdning kan være med til at få flere/nye medlemmer – Michael xxx - xxx Danmarks Jægerforbund

Perspektivet - en strategisk byggesten

DJ’s vision er, at jagt i Danmark er bæredygtig og anerkendt som en del af naturforvaltningen. Den nye, skalerbare ArcGIS-opsætning understøtter visionen ved at omsætte frivillige indsatser til brugbare data – hurtigt, anonymt og i en form, der kan kommunikeres og besluttes på.


Løsningen fortsætter næste sæson, og platformen giver plads til at udvide i takt med nye spørgsmål og arter. 


Vil du vide mere

Overvejer I en løsning til indberetning, kvalitetssikring og indsigt i ArcGIS? Vi deler gerne, hvordan Danmarks Jægerforbund har bygget en skalerbar arbejdsgang med fokus på enkel brug og anvendelige data.


Kontakt Julie Egholm Dyrberg - GIS-konsulent på telefon 31 79 68 35, eller udfyld formularen her.

SmartGIS prisen 2025

Danmarks Jægerforbund modtog SmartGIS-prisen Dansk Esri Konference 2025 for deres målrettede indsats med at udbrede brugen af ArcGIS på tværs af organisationen.


Motivationen var blandt andet, at forbundet – med afsæt i en stærk frivillighedskultur – har koblet teknologisk innovation med bæredygtig vildtforvaltning og gjort det nemt, effektivt og anonymt for jægere at indberette data.


Løsningen giver både jagtorganisationer og myndigheder et bedre datagrundlag for beslutninger og vildtforvaltning, og den viser samtidig, hvordan dedikerede ildsjæle uden tidligere GIS-erfaring kan drive udviklingen af apps og arbejdsgange i ArcGIS-platformen.

På billedet ses Michael xx fra Danmarks Jægerforbund sammen med Julie Egholm Dyrberg fra Geoinfo.

ArcGIS- VERDENS FØRENDE gis- OG ANALYSESOFTWARE

Produkterne der blev brugt

Kontakt os for mere information

Ring på +45 39 96 59 00, eller skriv et par linjer. Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Kontakt mig