App'en for beskyttet natur
Miljøstyrelsen
Projektet i korthed
Udfordringen
10 % af Danmarks areal er registreret som beskyttet natur, blandt andet under naturbeskyttelseslovens §3. For landmænd og lodsejere er det vigtigt at vide præcis, hvor de beskyttede naturområder er, når de bevæger sig rundt på deres arealer.
Løsningen
For at gøre det nemt tilgængeligt at orientere sig om beskyttede naturområder, fik Miljøstyrelsen udviklet en mobil app, som hedder: §3 Natur.
Med §3 Natur, kan landmænd, lodsejere og gæster i naturen, via en telefon hurtigt undersøge om eksempelvis et vådområde på en mark er registreret som et beskyttet naturområde.
I app'en kan man vælge mellem tre kort, man kan zoome og man kan trykke på områder i kortet for at få adgang til mere information.
Teknikken bag løsningen
§3 Natur er udviklet i Esri’s App Studio og arbejder sammen med telefonens styresystem, hvilket gør, at app'en kan sende notifikationer og vibrere, når man nærmer sig et beskyttet naturområde.
App'en performer hurtigt, hvilket blandt andet skyldes at dataprocesserne er optimeret, så beregninger sker på en central server frem for på telefonen.
§ 3-Natur
– En app til landmænd og andre naturinteresserede
10 % af Danmarks areal er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det handler blandt andet om enge, moser og søer. For at gøre det lettere for landmænd og andre lodsejere at orientere sig om beskyttede naturområder, har Miljøstyrelsen udviklet en applikation til mobiltelefon, som er beregnet til brug i felten.
Af Mette B. D. Thygesen, Artikel fra magasinet GIS i Aktion, forår 2018
Ideen opstod allerede i 2013
Efter en del møder, hvor Anders, projektgruppen og interessenterne diskuterede og specificerede krav og ideer til app’en, blev Bent Gaardsvig Kjeldsen fra Miljøstyrelsens afdeling: ’Organisation og Digitalisering’ inddraget. ”Da jeg først blev præsenteret for ideen til app’en, var jeg skeptisk. Jeg tænkte, at man da ’bare’ kunne finde informationen på Danmarks Miljøportal. Men efter selv at have kigget rundt på hjemmesiden, kunne jeg godt se, at det var en temmelig omstændelig proces, hvis man står ude på en mark. Så efter lidt research var jeg meget begejstret for ideen.”
6 demoer blev afprøvet før grundskitsen var klar
Notifikationer på systemniveau
Hurtig og brugbar
Fakta om ’Appen for beskyttet natur’
- 10% af Danmarks areal er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 og omhandler:
- Søer, moser, vandløb, overdrev, heder, ferske enge og strandenge. Desuden er der også naturområder, som er beskyttet via fredning og Natura 2000-udpegning.
- Skal gøre det enkelt og nemt for landmænd at orienterer sig om beskyttet natur og § 3-områder
- App’en er i udgangspunktet lavet i AppStudio, men med nogle specialkonfigurerede løsninger ovenpå: Blandt andet en funktion, som gør at app’en sender notifikationer på systemniveau og derfor også fungerer, når man bruger andre programmer.
- App’en er finansieret af Miljø- og fødevareministeriet
- Udviklet af Miljøstyrelsen og Geoinfo, i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, kommunerne og Slots- og Kulturstyrelsen.

Anders Juel
