Opslået 30. maj 2023

Senior Presaleskonsulent


GIS, data og BI – Geoinfo A/S – Glostrup


Vil du arbejde med GIS, geodata og BI? – her er muligheden for at blive en vigtig del af Salgs- og Marketingafdelingen på en af Danmarks bedste arbejdspladser iflg. ”Great Place to Work”


Geoinfo A/S søger en Senior Presaleskonsulent/Løsningskonsulent, der vil være med til fortsat at udvikle Salgs- og marketingafdelingen i en vækstorienteret software-distributør og konsulentvirksomhed. Som Senior Presaleskonsulent/Løsningskonsulent hos Geoinfo kan du se frem til en spændende rejse, hvor du i tæt samarbejde med de øvrige 12 medarbejdere i Salgs- og Marketingafdelingen skal bidrage til at understøtte den fortsatte fremtidige vækst i virksomheden. Som Senior Presaleskonsulent/Løsningskonsulent bliver du involveret i tekniske aktiviteter relateret til salg, markedsføring og forretningsudvikling sammen med den eksisterende Presales afdeling.


Jobbet:

Som vores nye Senior Presaleskonsulent/Løsningskonsulent kan du se frem til en hverdag på en af Danmarks bedste arbejdspladser inden for sin kategori. Det bliver blandt andet dit ansvar kontinuerligt at opbygge og udbygge indsigt i udvalgte Esri løsninger og Geoinfo ydelser, samt hvordan disse kan anvendes og markedsføres i praksis. Det bliver desuden din opgave at bidrage til udformning af teknisk salgs- og marketingmateriale og dokumentation samt at vedligeholde en opdateret viden om produkter hos Esri. Du vil blive involveret i forskellige arbejdsopgaver som f.eks.:

  • I tæt samarbejde med primært salg, men også konsulentafdelingen, at sikre en kundevendt og løsningsorienteret kundedialog med fokus på at sælge de rette Esri-løsninger til løsning af kundernes forretningsmæssige behov og udfordringer.
  • Være udførende på opbygning og konfigurering af prototyper/demonstrationsapplikationer til brug i forbindelse med salg og markedsføring.
  • Bearbejde og sammenstille geodata og øvrige forretningsdata til analyse og præsentation i en geografisk kontekst til brug i prototyper og demonstrationsapplikationer.
  • Opbygge målrettet viden indenfor udvalgte Esri produkt- og løsningsområder.
  • Deltage i kundemøder, tilbudsarbejde, konferencer, seminarer og events.
  • Deltage i den løbende forretning- og løsningsudvikling, og bidrage til Geoinfo´s markedsafdækning og go-to-market er relevant og konkurrencedygtig.


Din baggrund og kvalifikationer:

Som person har du et kommercielt/forretningsmæssigt mindset og er god til at formidle teknologiske løsninger. Du har god forretningsforståelse og ved, at det handler om at optimere kundens forretning og daglige virke.

Vi forestiller os, at:

  • Det er en forudsætning at du har en IT/teknisk baggrund med viden om ArcGIS og/eller GIS i almindelighed, samt evner at omsætte din tekniske viden kommercielt. Din uddannelsesmæssige baggrund er således ikke det primære.
  • Du har +3 års erfaring fra lignende rolle i en softwarebaseret virksomhed.
  • Du er vant til at identificere de rette beslutningstagere/købscentre, og har solid forståelse for hvordan man skal drive sin indflydelse forskellige steder i kundens organisation, når det gælder denne type salgsprocesser.
  • Du kan danne dig et overblik over kundens forretning på flere områder, kunne spotte problemer og ønsker – og dermed salgsmuligheder.
  • Du er salgsminded og må gerne have erfaring med opsøgende salg/pre-sales aktiviteter indenfor løsningssalg.
  • Du er metodisk velfunderet og kan arbejde fortroligt med analyse, design, planlægning, implementering og opfølgning.
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt, kan drive og strukturere indsatser og aktiviteter.
  • Dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Du er vant til Office pakken og CRM-systemer. Og er vant til at demonstrere softwareløsninger.
  • Er fleksibel og ser det som en fælles opgave for teamet at overholde deadlines.


Geoinfo tilbyder:

  • Et spændende, udviklende job, hvor dit bidrag kan være med til at sætte et positivt præg på den fremtidige Salgs- og Markedsføringsafdeling i Geoinfo.
  • Et godt arbejdsmiljø - det skal være sjovt at gå på arbejde og det er det i Geoinfo, der flere år i træk er kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser af Great Place to Work
  • Du bliver en del af en handlekraftig, solid virksomhed med nogle sunde værdier og kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer, dels på hovedkontoret i Glostrup og dels i afdelingerne i Kolding og Ålborg. (Denne stilling er placeret i Glostrup).
  • Masser af spændende udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode udviklingsmuligheder.
  • Ordnede forhold og en lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring, fleks ordning, bonusordning, kantineordning mv.
  • Tiltrædelse snarest muligt efter aftale


Interesseret?

Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit opdaterede CV til os hurtigst muligt via dette link.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 2146 1711, eller Jan Pedersen, People Company på telefon 9199 1975. Geoinfo A/S bliver ikke orienteret om din ansøgning uden forudgående aftale.


Du er også velkommen til at kontakte Salgs- og Marketingdirektør Peter Hedberg, Geoinfo A/S på mobil 2346 0086, eller at udfylde formularen her.


Geoinfo og bæredygtighed

Geoinfo A/S er den nationale distributør i Danmark, Færøerne og i Grønland for Esri – verdensleder inden for GIS, som blandt andet anvendes til at finde løsninger på miljøproblemer, uanset om det gælder byplanlægning, rent drikkevand, global opvarmning, nye transportformer eller forbedring af infrastruktur. Globalt anvendes GIS også til humanitære formål, til bevaring af biodiversitet og til bæredygtig udvikling. Det bidrager til at skabe positiv indflydelse og til at gøre en forskel i verden. I Danmark støtter Geoinfo forskellige nonprofitorganisationer og NGO’er.


Om Geoinfo A/S

Geoinfo A/S er den danske distributør af verdens førende geografiske informationssystem, ArcGIS fra det amerikanske firma Esri. Geoinfo A/S leverer markedets bedste løsninger til digital transformation og effektivisering baseret på geografisk analyse, visualisering og optimering.


Geoinfo A/S er et konsulent- og softwarehus, der tilbyder software leverancer, konsulentydelser, service og support, GIS- og datastrategier, rådgivning, systemudvikling, kurser og kompetenceudvikling.


Geoinfo A/S servicerer en meget bred kundebase, som bl.a. findes inden for forsvaret, statslige styrelser, kommuner, forsyningssektoren, entreprenørselskaber, transportsektoren samt rådgivende ingeniører. Geoinfo A/S samarbejder således med mere end halvdelen af de danske kommuner, de fleste statslige styrelser og en betydelig del af forsyningsselskaberne.


Virksomheden er grundlagt i 1993 og har mere end 60 ansatte fordelt på lokationer i Glostrup, Kolding og Aalborg. Virksomheden er ejet af det norske selskab Geogroup.

Mere om Geoinfo

Spørgsmål om stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, så udfyld kontaktformularen her -  vi kontakter dig hurtigst muligt.

Contact Us

 De oplysninger du afgiver, håndteres i henhold til vores persondatapolitik . Ved at klikke her, accepterer du dem.  

Har du problemer med at sende formularen, kan det skyldes, at du ikke har givet tilladelse til, at vi må modtage dine data.

Du giver tilladelse ved at klikke på det runde blå ikon nederst i venstre hjørne og vælge 'Accepter alle', eller som minimum slå 'Funktionel' til.