Digitale tvillinger - fra billeder til forretningsindsigt

Digitale tvillinger giver virksomheder og offentlige organisationer et fælles, datadrevet grundlag for at træffe bedre beslutninger. Når billeddata, AI og GIS integreres i én samlet model, bliver komplekse forhold enklere at forstå – og langt nemmere at omsætte til effektiv planlægning, drift og investeringer.

Kontakt os for at høre mere

Af Peter Hedberg, Salgs- og Marketingdirektør, Geoinfo

December 2025


Mange organisationer taler i dag om digitale tvillinger – men hvad betyder det egentlig i praksis? Kort fortalt er en digital twin en præcis digital gengivelse af den fysiske verden, hvor data fra droner, sensorer og systemer kobles sammen, så man kan se, forstå og forudsige, hvad der sker i virkeligheden, eller hvad der er sket over en tidsserie.
 
For virksomheder og offentlige aktører betyder det en helt ny måde at styre aktiver, planlægge projekter og træffe beslutninger – baseret på fakta, ikke fornemmelser.

Fra kort og billeder til sammenhængende indsigt

Tidligere blev data fra fx kort, bygningsmodeller, droner og målinger ofte behandlet hver for sig. Med moderne reality mapping kan man samle alt dette i ét digitalt univers fuld historik og versionsstyring.
 
Det betyder, at man kan zoome fra et overblik over hele kommunen eller forsyningsnettet og helt ned på detaljeniveau – fx en vej, en bygning eller et rørledningsafsnit – og se både den aktuelle tilstand og historiske ændringer.
 
Når denne visuelle forståelse kombineres med realtidsdata fra sensorer, fx fra vandtryk, energiforbrug eller bygningsdrift, får man en levende, opdateret tvilling af virkeligheden.

Hvad får virksomheder ud af det?

1. Bedre beslutninger - hurtigere

Digitale tvillinger gør det muligt at samle data på tværs af afdelinger og systemer. Det betyder, at beslutningstagere får ét fælles datagrundlag – uanset om det handler om at planlægge en ny vej, vurdere driftsomkostninger eller investere i vedvarende energi.

2. Lavere omkostninger og mindre risiko

Ved at simulere projekter, før de udføres, kan man forudsige sammenhænge og konsekvenser – fx hvor et nyt byggeri vil give støj, skygge eller påvirke trafik. Dermed kan man forhindre fejl og unødvendige udgifter allerede i planlægningsfasen.

3. Effektiv drift og vedligehold

Når et forsyningsselskab eller en kommune kan se sine anlæg i realtid og koble det med historiske data, bliver det muligt at forudsige vedligehold, planlægge ressourcer og reagere proaktivt i stedet for reaktivt.

4. Transparans og samarbejde

Digitale tvillinger kan deles som interaktive 3D-modeller med kolleger, borgere eller samarbejdspartnere. Det skaber åbenhed, forståelse og tillid – noget især kommuner og offentlige aktører har stor gavn af.

Om Geoinfo, Esri og ArcGIS

I Geoinfo hjælper vi vores kunder med at udnytte det fulde potentiale af data. Det gør vi med geodata, geografiske analyser, visualiseringer og optimeringer i verdens førende GIS-software, ArcGIS som vi også er dansk distributør af.


Læs mere om os


Digitale tvillinger i ArcGIS

Geospatiale digitale tvillinger kombinerer højtopløselige visualiseringer og avanceret dataintegration, hvilket giver dybere indsigt og styrker forretningsbeslutninger.


Læs mere om digitale tvillinger i ArcGIS

Hvordan hænger det sammen teknisk – uden at det bliver svært

En digital twin bygges lag for lag:

  • Først indsamles data gennem imagery (billeder, droner, LiDAR)
  • Derefter samles det i et GIS-system (geografisk informationssystem), som binder alt sammen på et kort og i 3D
  • Til sidst kobles driftsdata, sensorer og analyser på – så tvillingen bliver levende og kan vise ændringer over tid.
  • Man kan sammenligne det med at have en Google Maps for sin virksomhed – men med langt mere præcision og indsigt, fordi data stammer direkte fra egne systemer og aktiver.

Eksempler fra virkeligheden

  • Kommuner kan bruge digitale tvillinger til at planlægge byudvikling og inddrage borgere i beslutninger – fx ved at vise, hvordan nye bygninger påvirker sollys, trafik eller støj
  • Forsyningsselskaber kan visualisere deres netværk, koble det med sensorer og forudsige hændelser og driftsproblemer, før de sker
  • Byggeri og infrastruktur kan sammenligne as-built med as-planned i 3D og opdage afvigelser tidligt
  • Vedvarende energi kan simulere sol- og vindforhold for at finde de mest effektive placeringer af anlæg.

Fremtiden er datadrevet

Digitale tvillinger handler ikke om at købe en ny teknologi, men om at udnytte de data, man allerede har – på en smartere måde. Når data samles, beriges og visualiseres, skaber det et fælles sprog for hele organisationen – fra teknikere til ledelse. Det giver et solidt grundlag for innovation, effektivisering og bæredygtige beslutninger.

Vil du høre mere om digitale tvillinger og reality mapping

Vil du høre, hvordan jeres organisation kan komme i gang med digitale tvillinger og reality mapping? Kontakt Geoinfo – vi hjælper jer med at gøre data til en del af jeres forretningsstrategi.

Kontakt os for at komme i gang

Mere om relaterede ArcGIS-produkter

ArcGIS Reality forener drone-, fly- og satellitdata i én fotogrammetri-suite, der leverer ekstremt præcise 2D- og 3D-realitetsmodeller

Fra storskala kortlægning til detaljerede digitale tvillinger får du en komplet, skalerbar løsning til at skabe, analysere og dele realistiske geospatiale produkter på tværs af hele organisationen.

Læs mere

Robust, fleksibel desktop-baseret drone mapping med ArcGIS Drone2Map

Brug enhver moderne drone, og processér billeder direkte i felten — også termiske og multispektrale. Skab præcise 2D/3D-produkter som true orthos, punkt-skyer og meshes med en kraftig motor. Del resultaterne i ArcGIS for hurtigere analyse, samarbejde og beslutningstagning.

Læs mere

End-to-end drone mapping med Site Scan for ArcGIS

Planlæg gentagelige flyvninger, styr hele din droneflåde automatisk og indsam­l altid høj­kvalitets­data. Behandl sikkert i skyen og få delbare 2D/3D-produkter på få minutter. Publicér direkte til ArcGIS og kør avanceret analyse, AI og objektgenkendelse — alt i én strømlinet workflow.

Læs mere

Lad os tale om, hvordan digitale tvillinger kan skabe værdi i din organisation

Ring på +45 39 96 59 00, eller skriv et par linjer. 

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Kontakt mig