Alt du behøver at vide om GIS

GIS bruges i dag af kommuner, forsyningsselskaber, beredskab, detailhandel og mange andre, der skal træffe beslutninger, hvor placering betyder noget. Denne guide forklarer, hvad GIS er, hvordan det virker, hvad det bruges til – og hvor grænserne går.

Hvad er GIS? En enkel definition

GIS står for geografisk informationssystem (på engelsk *Geographic Information System*). Det er ikke kun et stykke software, men et samlet system af data, værktøjer, metoder og de mennesker, der bruger dem. Fællesnævneren er, at al information er koblet til en placering – en adresse, en vejstrækning, en matrikel, et vandløb eller et målepunkt.

Forskellen på et kort og et GIS er vigtig: Et trykt kort eller et billede i en kortapp viser et færdigt resultat. I et GIS ligger data bag kortet. Hvert objekt har egenskaber, som man kan søge i, regne på og kombinere med andre data. Kortet er én måde at vise resultatet på – lige så ofte er resultatet en tabel, en rapport eller et beslutningsgrundlag.

Sådan virker GIS: lag, geometri og egenskaber

Et GIS organiserer verden i lag. Ét lag kan indeholde bygninger, et andet veje, et tredje terrænhøjder. Lagene kan tændes, slukkes og kombineres – og det er her, de fleste analyser starter. Hvis du vil vide mere om byggestenene, kan du læse om de centrale komponenter i et GIS.

• Geometri: Vektordata beskriver objekter som punkter (fx en brønd), linjer (fx en vandledning) eller flader (fx en matrikel). Rasterdata er et gitter af celler, hvor hver celle har en værdi, fx terrænhøjde eller farven i et satellitbillede. Læs mere om vektor- og rasterdata.
• Egenskaber (attributter): Oplysninger knyttet til hvert objekt, fx en bygnings opførelsesår, et rørs materiale eller en vejs hastighedsgrænse.
• Koordinatsystem: Alle lag skal have samme geografiske reference for at passe sammen. I Danmark bruges typisk ETRS89 / UTM zone 32N.
• Metadata: En beskrivelse af data – hvem har lavet dem, hvornår, med hvilken nøjagtighed og til hvilket formål.
• Styrken ved GIS opstår, når lagene kombineres i en rumlig analyse: Hvilke ejendomme ligger inden for 100 meter af en vej? Hvor overlapper et naturområde med et planlagt byggefelt? Hvad er den hurtigste rute for en udrykning?

Et konkret eksempel: hvilke bygninger er udsat ved skybrud?

Forestil dig en kommunal planlægger, der skal prioritere kommunens klimatilpasning. Sådan kan arbejdet se ud i et GIS:

1. Spørgsmålet: Hvilke bygninger ligger, hvor regnvand samler sig ved et kraftigt skybrud?
2. Data: En terrænmodel fra Danmarks Højdemodel, bygninger og adresser fra de offentlige grunddata og eventuelt kommunens egne oplysninger om kloak og tidligere skader.
3. Analyse: GIS beregner lavninger i terrænet, hvor vandet vil samle sig, og finder de bygninger, der ligger i eller op ad dem.
4. Resultat: Et kort og en liste over berørte bygninger, sorteret efter hvor meget vand der kan stå.
5. Beslutning: Kommunen kan prioritere indsatsen, gå i dialog med de berørte grundejere og dokumentere, hvorfor netop disse områder kommer først.

Resultatet er aldrig bedre end data og antagelserne bag. Terrænmodellen kender ikke nødvendigvis til en ny kantsten eller en kældernedgang, og regnmængden er et valgt scenarie. Derfor bør analysen altid holdes op mod virkelige observationer, fx registrerede skader fra tidligere skybrud.

Hvad bruges GIS til?

GIS bruges overalt, hvor beslutninger afhænger af placering. Nogle af de mest udbredte anvendelser er:

• Kommuner: lokalplaner, klimatilpasning, borgerinddragelse, vejdrift og naturforvaltning.
• Forsyning: ledningsnet for vand, varme, el og fiber, planlægning af vedligehold og hurtig fejlfinding.
• Beredskab: overblik over hændelser, ressourcer og adgangsveje i realtid.
• Detailhandel og ejendomme: hvor næste butik skal ligge, og hvem der bor i oplandet – også kaldet Location Intelligence.
• Transport og logistik: ruteoptimering og kørselsplanlægning.
• Natur, miljø og landbrug: overvågning af arealanvendelse, vandløb og vegetation, ofte med satellitdata.
• Bygge og anlæg: projektering, 3D-bymodeller og byggedata sat i geografisk sammenhæng.

Fordele ved GIS

• Bedre beslutninger: Mønstre, der er usynlige i et regneark, bliver tydelige, når data placeres geografisk.
• Én fælles datakilde: Afdelinger kan arbejde på de samme data i stedet for hver deres kopi.
• Hurtigere svar: Spørgsmål som "hvilke kunder bliver berørt af et brud på denne ledning?" kan besvares på minutter frem for dage.
• Gennemsigtighed: Et kort er let at forklare for politikere, ledelse og borgere.
• Automatisering: Gentagne opgaver kan bygges som faste arbejdsgange i stedet for manuelt arbejde.

Begrænsninger: hvad GIS ikke kan

GIS er et stærkt værktøj, men det gør ikke dårlige data gode. Vær opmærksom på disse faldgruber:

• Datakvalitet: Forældede, mangelfulde eller unøjagtige data giver forkerte svar – også når kortet ser overbevisende ud. Læs mere om datakvalitet i GIS.
• Skala: Data lavet til et overblik over hele landet er ikke nødvendigvis præcise nok til at sige noget om en enkelt grund.
• Kort kan vildlede: Valg af farver, klasseinddeling og kortudsnit påvirker, hvad læseren ser.
• Kompetencer og forvaltning: Nogen skal eje data, holde dem opdateret og forstå metoderne.
• Ikke alle spørgsmål er geografiske: Hvis placeringen ikke ændrer beslutningen, giver et kort sjældent ny indsigt.

GIS, geodata, kort og Location Intelligence – hvad er forskellen? 

Sådan kommer du i gang med GIS

1. Start med et konkret spørgsmål – ikke med softwaren. Hvilken beslutning skal GIS hjælpe med?
2. Find data. Mange danske grunddata – kort, adresser, matrikler og højdemodeller – er gratis tilgængelige via Klimadatastyrelsens Dataforsyningen. Se også vores guide til gratis geodata og satellitbilleder.
3. Vælg værktøj. Der findes både kommercielle platforme som ArcGIS og open source-værktøjer som QGIS. Valget afhænger af behov for samarbejde, drift, support og integration til andre systemer.
4. Byg kompetencer, fx gennem kurser, så medarbejderne kan bruge data og metoder korrekt.
5. Begynd med en pilot, og udvid, når værdien er dokumenteret.

Ofte stillede spørgsmål om GIS

Hvad står GIS for?

GIS står for geografisk informationssystem – på engelsk Geographic Information System.

Er Google Maps et GIS?

Ikke i fuld forstand. Google Maps er en korttjeneste til navigation og søgning, som bygger på GIS-teknologi. Et egentligt GIS lader dig arbejde med dine egne data, kombinere lag og lave analyser.

Hvilke data bruges i GIS i Danmark?

Typisk offentlige grunddata som adresser, matrikler, bygninger (BBR), topografiske kortdata (GeoDanmark) og Danmarks Højdemodel – suppleret med organisationens egne data, satellitbilleder og sensordata.

Skal man kunne programmere for at bruge GIS?

Nej. Moderne GIS-værktøjer kan bruges uden programmering. Programmering, fx i Python, bliver relevant, når man vil automatisere opgaver eller lave avancerede analyser.

Hvad er forskellen på vektor- og rasterdata?

Vektordata består af punkter, linjer og flader med tilknyttede egenskaber. Rasterdata er et gitter af celler med værdier, fx terrænhøjder eller et satellitbillede.

Vil du i gang med GIS?

Geoinfo har arbejdet med GIS siden 1993 og er Esris distributør i Danmark. Vi hjælper offentlige og private organisationer med software, rådgivning, drift og kurser – fra den første pilot til en løsning, der bruges i hele organisationen.