Hvis du er ny i GIS
Kort fortalt
GIS fungerer ved at give alle data en placering i form af koordinater, gemme dem i lag og derefter regne på, hvordan lagene ligger i forhold til hinanden – fx hvad der ligger tæt på, inden i eller langt fra noget andet. Resultatet vises som kort, tabeller eller dashboards, der kan bruges til at træffe beslutninger.
Hvis du er ny i GIS, kan det virke som avanceret software til specialister. Men grundprincippet er enkelt, og det er det samme, uanset om man planlægger skoleveje, vedligeholder vandrør eller finder placeringen til en ny butik. Hvis du først vil have den grundlæggende definition, så start med hvad GIS er.
Vi følger ét gennemgående eksempel hele vejen:
Eksempel: En kommune vil vide, hvilke børn der har mere end 2 km til deres skole – og om skolevejen krydser en trafikeret vej. Det har betydning for, hvem der har ret til skolebus, og hvor der bør laves sikre krydsninger.
Trin 1: Det starter med et spørgsmål
Et GIS-projekt begynder ikke med et kort, men med et spørgsmål, hvor placering gør en forskel. "Hvor mange elever har vi?" er et spørgsmål til et regneark. "Hvilke elever bor langt fra skolen, og hvor krydser de farlige veje?" er et geografisk spørgsmål – svaret afhænger af, hvor tingene ligger.
Et godt spørgsmål bestemmer også, hvilke data du skal bruge, og hvor præcise de skal være.
Trin 2: Data får en placering
Alt i et GIS har en position på jorden, udtrykt som koordinater. Data kan få en placering på flere måder:
- Adresser omsættes til koordinater (det kaldes geokodning). Elevernes adresser bliver til punkter på kortet.
- Måling i felten med GPS, fx når en medarbejder registrerer en skadet vejbrønd.
- Tegning ud fra luftfotos eller kort (digitalisering), fx skolernes matrikler eller nye cykelstier.
- Færdige datasæt fra myndigheder og leverandører, fx vejnet, bygninger og adresser fra de offentlige grunddata.
- Sensorer og satellitter, der løbende leverer målinger med position og tidspunkt.
Data findes i to grundformer: vektordata (punkter, linjer og flader – fx skoler, veje og skoledistrikter) og rasterdata (et gitter af celler – fx luftfotos og terrænhøjder). Læs mere om forskellen på vektor- og rasterdata.
Trin 3: Data lægges i lag
Forestil dig en stak gennemsigtige plastikark, hvor hvert ark viser én type information. Læg dem oven på hinanden, og du kan se sammenhænge, som ingen af arkene viser alene. Sådan arbejder et GIS – bare digitalt, og med mulighed for at regne på lagene.
I vores eksempel har vi fire lag:
| Lag | Type | Eksempel på egenskaber |
|---|---|---|
| Elever | Punkter (fra adresser) | Klassetrin, skole |
| Skoler | Punkter | Navn, antal elever |
| Vejnet | Linjer | Vejtype, hastighedsgrænse, trafikmængde |
| Skoledistrikter | Flader | Distriktsnavn, tilknyttet skole |
Hvert lag er i bund og grund en tabel – en attributtabel – hvor hver række er et objekt, og hver kolonne er en egenskab. Det særlige er, at hver række også har en geometri: hvor objektet ligger, og hvilken form det har.
For at lagene passer sammen, skal de bruge samme koordinatsystem. I Danmark bruges typisk ETRS89 / UTM zone 32N. Hvis to lag bruger forskellige systemer uden at blive omregnet, ligger de forskudt af hinanden på kortet – en af de mest almindelige begynderfejl.
Trin 4: GIS regner på placeringerne
Her ligger GIS’ egentlige styrke. Med rumlig analyse stiller man spørgsmål til, hvordan objekter ligger i forhold til hinanden. De mest grundlæggende værktøjer er:
| Analyse | Hvad den gør | I skoleeksemplet |
|---|---|---|
| Afstand og rute | Beregner afstand – i luftlinje eller ad vejnettet | Finder elever med mere end 2 km ad vej til skolen |
| Buffer | Laver en zone i en given afstand omkring et objekt | Markerer et område på 50 m omkring trafikerede veje |
| Overlay | Finder ud af, hvad der overlapper eller ligger inden i hinanden | Tjekker, om eleven bor i det rigtige skoledistrikt |
| Skæring | Finder, hvor linjer eller flader krydser hinanden | Finder de steder, hvor skoleruter krydser veje over 50 km/t |
| Tæthed | Viser, hvor der er mange objekter samlet | Viser, hvor mange elever krydser samme sted |
Bemærk forskellen på luftlinje og vejafstand. Et barn, der bor 1,5 km fra skolen i luftlinje, kan sagtens have 2,5 km at gå, hvis der ligger en å eller en motorvej imellem. Det er præcis den slags, GIS kan beregne – og et regneark ikke kan.
Trin 5: Resultatet vises og deles
Til sidst præsenteres resultatet, så det kan bruges. Det kan være:
- Et kort, der viser elever med lang skolevej og de krydsninger, der bør sikres.
- En tabel, fx en liste over elever med ret til skolebus, som kan sendes videre til administrationen.
- Et dashboard eller webkort, som politikere, skoler og forældre kan åbne i en browser.
Måden, resultatet vises på, påvirker, hvordan det bliver forstået. Farver, inddeling i grupper og kortudsnit skal vælges med omtanke, så kortet ikke overdriver eller skjuler noget.
Hvorfor kan et regneark ikke det samme?
Et regneark kan godt indeholde adresser, men det ved ikke, hvor de ligger i forhold til hinanden. Det kan ikke beregne afstand ad vejnettet, finde ud af om et punkt ligger inden for et område, eller se hvor to ruter krydser. GIS kan, fordi det forstår geometri og afstand. Læs mere om forskellen på geografisk og traditionel analyse.
Tre fejl, begyndere ofte laver
- Lag i forskellige koordinatsystemer. Data ligger forkert i forhold til hinanden, og analyser giver forkerte svar. Tjek altid koordinatsystemet, når du henter nye data.
- Luftlinje i stedet for reel afstand. Mange beslutninger handler om, hvor langt man faktisk skal gå, cykle eller køre – ikke afstanden i luftlinje.
- Data uden dato og kilde. Et vejnet fra for fem år siden mangler måske den nye cykelsti. Kig i metadata efter, hvornår data er lavet, og hvor præcise de er.
Hvad skal man bruge for at komme i gang?
- Software: Der findes kommercielle platforme som ArcGIS og open source-værktøjer som QGIS. Mange GIS-værktøjer findes også som webløsninger, der kører i browseren.
- Data: Mange danske grunddata – kort, adresser, vejnet, bygninger og højdemodeller – er gratis tilgængelige via Klimadatastyrelsens Dataforsyningen. Se vores guide til gratis geodata.
- Viden: Et introduktionskursus giver et godt fundament, især i koordinatsystemer, datakvalitet og de grundlæggende analyser.
Vil du forstå, hvilke dele et GIS består af – fra hardware og software til data og mennesker – så læs om de fem centrale komponenter i et GIS.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved GIS, hvor noget ligger?
Alle objekter i et GIS har koordinater. De kommer fra GPS-målinger, fra adresser, der er omsat til koordinater, eller fra datasæt, hvor placeringen allerede er registreret.
Hvad er et lag i GIS?
Et lag er en samling objekter af samme type, fx alle veje eller alle bygninger. Lag kan tændes, slukkes og kombineres i analyser.
Hvad er et koordinatsystem, og hvorfor er det vigtigt?
Et koordinatsystem er den matematiske reference, der angiver, hvor et punkt ligger på jorden. Alle lag skal bruge samme system – eller omregnes – for at ligge rigtigt i forhold til hinanden. I Danmark bruges typisk ETRS89 / UTM zone 32N.
Hvad er forskellen på GIS og rumlig analyse?
GIS er hele systemet til at lagre, analysere og vise geodata. Rumlig analyse er de metoder, man bruger i GIS til at regne på placeringer, fx afstand, overlap og tæthed.
Kan man bruge GIS uden internetforbindelse?
Ja. Desktopprogrammer og mange mobile GIS-apps kan arbejde med data, der er hentet ned på forhånd. Det er nyttigt ved feltarbejde, hvor dækningen er dårlig.
Vil du lære GIS?
Geoinfo har arbejdet med GIS siden 1993 og tilbyder kurser for alle niveauer – fra første møde med ArcGIS til avancerede analyser. Vores undervisere er Esri-certificerede.
