Susanne Thomsen • 9. februar 2021
Uppsala skaber en detaljeret digital tvilling til udvikling af ny bæredygtig bydel

Byplanlæggere i Uppsala, Sverige, designer en ny bydel, der skal rumme 50.000 nye beboere inden 2050 for at løse landets boligmangel. De bruger ArcGIS Urban til at skabe overblik og engagere offentligheden i deres udviklingsplaner.
Sverige kæmper ligesom mange andre lande med boligmangel og mangel på boliger til overkommelige priser.
Byplanlæggere i Uppsala, landets fjerde største by, er i gang med at designe en ny bydel med 33.000 nye boliger, der skal rumme 50.000 nye beboere i 2050. I dag har Uppsala kommune 230.000 indbyggere og forventes at nå 350.000 inden 2050, hvilket er mere end 50 procent stigning. Meget af denne udvidelse vil ske i henhold til Uppsalas omfattende plan, men et område svarende til 250 byblokke designes omkring grønne vækstkoncepter.
GIS og bæredygtighed som pejlemærker
Byplanlæggere bestemte sig tidligt i udviklingsfasen for at have en datadreven og modelbaseret tilgang til geodesign, der skulle drives af et geografisk informationssystem (GIS).
Man testede banebrydende teknikker og innovative tilgange, der kunne finde nye løsninger på at skabe en bæredygtig byplan, der ville afgive et så lille klimafodaftryk som muligt.
Valget faldt på ArcGIS Urban
Uppsala planlæggerne havde fokus på at skabe en bymodel, der øger beboernes livskvalitet, beskytter biodiversiteten og miljøet og reducerer kulstofudledning. En detaljeret zoneplan og 3D-model bygget med ArcGIS Urban hjælper planlæggere med at visualisere og præsentere planerne for det nye byområde.

GIS spiller en stadig større rolle i digitaliseringen af forsyninger, kommuner og infrastruktur. Hvor GIS tidligere ofte blev brugt til kort og analyser, er det i dag en central platform for drift, dokumentation, datakvalitet, integrationer og beslutningsstøtte. Det stiller nye krav – både til teknologien og til de kompetencer, der skal omsætte den til løsninger, som fungerer i praksis. Derfor har Geoinfo gennem de seneste to år investeret markant i at styrke konsulentforretningen. Antallet af GIS-konsulenter er vokset markant, og samtidig er organisationen blevet udviklet, så den i endnu højere grad understøtter kundernes behov gennem hele projektforløbet.













